0 kommentarer

Skygger i natten af Whitley Strieber

af d. 2. maj 2014
Info
 
Sideantal

226

Udgivet

1981

ISBN

87-7531-165-8

Originaltitel

The Wolfen

 

Whitley Strieber er vist desværre ret ukendt i Danmark, kun tre af den amerikanske forfatters mange bøger er blevet oversat til dansk, heriblandt en ungdomsbog. Det er lidt synd, for han er en spændende forfatter, hans bog “Communion” er ikke fiktion og omhandler hans møde med rumvæsner, det blev en bestseller i USA og senere til film, men forefindes altså ikke på dansk. “Varulvenætter” blev også filmatiseret kort efter udgivelse, men lever slet ikke op til bogen.

“Skygger i natten”, som oprindeligt hedder “Varulvenætter” er Striebers debut, og en rigtig god en af slagsen. Jeg har læst den mange gange, og den er lige spændende og uhyggelig hver gang. To betjente bliver fundet myrdet på en bilkirkegård lidt uden for New York. Det viser sig ret hurtigt, at mordene ikke er begået af mennesker, men at få politiledelsen til at forstå, at de er blevet begået af varulve, bliver et af makkerparret Neff og Wilson’s helt store opgaver gennem bogen. Jagten går ind på varulvene, men det viser sig hurtigt, at det mere er kriminalbetjentene der bliver jaget.

Handlingen kan lyde lidt søgt, varulve i New York, ja, i det hele taget varulve….Men det er så godt skrevet og så naturligt forklaret, at man sluger bogen som en anden pageturner. Man følger de to betjentes arbejde, men det geniale ligger i, at man også følger varulvene, deres tanker, natur, rangorden og bedst som man har læst om betjentene, så får man det fra varulvenes syn bagefter. Virkelig effektfuldt og meget godt lavet. I denne tid hvor mange bøger og film handler om vampyrer, der går frit iblandt os, Anne Rice, Stephenie Meyer m.m., så må denne gamle bog fra 1978 virke ganske aktuel. Det er ganske enkelt den mest uhyggelige spændingsbog, jeg har læst! Min paperbackudgave af “Varulvenætter” er en las med løsbladssystem, så kan kun anbefale “Skygger i natten”, som er en indbunden udgave. Læs den og sov godt…måske….

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter