0 kommentarer

Skyggens lærling 4: Pagten med skandierne af John Flanagan

af d. 28. november 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

379

Udgivet

2007

ISBN

978-87-21-03093-3

Originaltitel

Rangers Apprentice 4: Oakleaf Bearers

 

Efter at være sluppet væk fra skandierne lever Will og Evanlyn et liv i skjul. Alt går fint indtil en dag hvor Evanlyn er ude at gå i skoven og overraskes af nogle fremmede mænd, som brutalt bortfører hende. Will der venter tilbage i hytten, må erkende at Evanlyn ikke kommer tilbage og han begiver sig af sted for at finde hende.

Halt og Horace er stadig undervejs for at hjælpe deres venner, totalt uvidende om alt det der foregår ikke så langt fra dem. Lykkeligvis og meget uventet krydser deres spor hinanden og den lille gruppe kan begive sig videre i samlet flok, men inden lettelsen når at indfinde sig for alvor, går det op for Will, at noget slemt er under opsejling. Halt kan nemlig fortælle, at der planlægges et stort angreb mod Skandia og skandierne har ingen chance mod de frygtede temujaier. Han spår det vil ende i et grusomt blodbad. I håbet om at afværge en katastrofe, som også vil ramme deres egen hjemegn slutter den lille flok sig til fjenden, parat til at kæmpe side om side med dem, og forhåbentlig gøre en forskel.

Med fare for at gentage mig selv må jeg sige, at serien holder niveauet. Superunderholdende med både spænding og humor. Jeg tror de trofaste læsere af serien vil nyde denne lige så meget som de andre og for mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at jeg allerede glæder mig til at læse fortsættelsen på vennernes rejse. Klart anbefalelsesværdig bog.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter