0 kommentarer

Skyggen i vandet af Inger Frimansson

af d. 12. januar 2007
Info
 
Sideantal

312

Udgivet

2006

ISBN

87-567-7749-3, 978-87-567-7749-0

Originaltitel

Skuggan i vattnet

 

“Skyggen i vandet” er en fortsættelse af “Godnat min elskede”. Man følger igen den efterhånden lidt ældre dame Justine. Der er gået 6 år siden den sidste bog (både i mellem udgivelserne og i handlingen i bogen). Justine lever i et fast forhold sammen med natportieren Hans Peter.

Denne gang bevæger handlingen sig dog væsentlig længere væk fra Justine, og man følger bl.a. den græske rengøringsdame Ariadne, som er ansat på samme hotel som Hans Peter. Ariadne er gift med kriminalbetjenten Tommy, som interesserer sig meget for Justine og de personer i hendes omgangskreds, som enten er forsvundet eller er døde under mildt sagt mystiske omstændigheder. Tommy er ekstremt voldelig i sit ægteskab, og alle ånder lettet op, da han dør efter at have spist en svampestuvning.
Vi følger også Justines barndomsveninde Jill og hendes forhold til enkemanden efter Berit (Berit forsvandt 6 år tidligere efter et besøg hos Justine). Derudover er der et utal af personer, som alle beskrives intenst og levende, såvel de rare som de mere ubehagelige af slagsen.

Bogen er spændende både som krimi, men også som en dybt psykologisk skildring af forholdsvis almindelige mennesker, som alle bliver udsat for nogle oplevelser, der virkelig ryster dem i deres grundvold.

Jeg kan kun anbefale, at man læser begge bøger.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter