0 kommentarer

Skyggeland af Stig Dalager

af d. 11. september 2007
Info
 
Sideantal

338

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7055-187-8

Originaltitel

Skyggeland

 

Hvis I endnu ikke har læst “Glemsel & Erindring” eller ”Labyrinten”, så kan jeg kun opfordre jer til at kaste jer over dem. Ellers går det nok alligevel, da 9/11 romanen “Skyggeland”, som er en selvstændig fortsættelse, sagtens kan læses af alle alligevel.

Jon Bæksgård er tilbage i New York, hvor han driver sin advokatpraksis og lever livet med sin nye israelskfødte kæreste Eve. Romanen udspiller sig omkring d. 9/11 og præcis på denne dato skal Eve ind på sit kontor i World Trade Center, og herefter er handlingen skudt i gang, og inden man ved af det er alt kaos, og også Jon befinder sig ad omveje midt i terrorens øje.

Dalagers beskrivelser af kaoset i World Trade Center er eminent, og beskrevet som var man er midt i det. Det er rædselsfuldt og fangende, og man føler for menneskeskæbnerne undervejs, hvilket naturligvis også skyldes at man som læser har set og hørt meget i forvejen.

Men det er der tjener til Dalagers respekt er at man, vanen tro, også får et indblik i modpartens verden. Vi får flere kvalificerede bud på Bin Ladens verden og hans absurde selvforståelse, uden at Dalager dog på nogen måde dømmer. Vi får også en forståelse af, hvordan det er at være muslim i USA i dagene efter 9/11, hvor stemningen er mere end hadsk, og det eneste der større end hadet er frygten. Dette kommer Jon Bæksgård til at mærke på egen krop, da han er i gang med en sag der viser sig at have forbindelser til terrorangrebet.

Da jeg læste forgængeren “Labyrinten” i sin tid var jeg sikker på, at Jons gamle kæreste Sine med hvem han har sin autistiske søn Tobias, skulle være den han fandt sammen med. Men i “Skyggeland” bor Sine og Tobias stadig i Wien, og det manglende samvær mellem Jon og sønnen, grundet den store afstand, er noget der piner dem alle, og som også kommer til at spille en ikke uvæsentlig rolle.

“Skyggeland” er som nævnt Stig Dalagers tredje bog i serien, der startede med “Glemsel & Erindring” og fortsatte med “Labyrinten”, og nu ser ud til at afsluttes med “Skyggeland.” Nu skriver jeg med vilje ser ud til, for som jeg tolker det, så mente Dalager vist også at den var afsluttet med ”Glemsel & Erindring”, men det var heldigvis ikke tilfældet, så lad os nu se.

Man har altid lov at håbe.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter