0 kommentarer

Skyggejægeren af Camilla Grebe

af d. 6. maj 2020
Info
 
Sideantal

432

Udgivet

2019

ISBN

978-87-980005-7

Originaltitel

Skuggjägaran

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Skyggejægeren” er mit første bekendtskab med svenske Camilla Grebe, der med denne bog har fået prisen ”Årets svenske krimi 2019” af Det svenske krimiakademi”.

Med sine 432 sider tager det lidt mere end en enkelt aften at pløje sig igennem bogen, og det gjorde, at jeg fik alt for mange afbrydelser i min læsning. Bogen formåede ikke at fastholde mig i lange læsestræk, jeg læste bogen i mange bidder. Måske derfor blev den lidt langtrukken og efterlader mig med en følelse af at være godt underholdt, men ikke en bog, der får plads i min bogreol til genlæsning.

Bogen starter i 1944, hvor en kvinde brutalt bliver myrdet og sømmet fast til gulvet i et af Stockholms slumkvarterer, og hendes mand bliver fejlagtigt dømt for mordet. Efter hans død viser det sig, at han er uskyldig og den rigtige gerningsmand blev aldrig fundet.

30 og 40 år senere sker der igen mord i Stockholm, hvor kvinder findes myrdede i deres hjem og fastsømmede til gulvet. Den eneste sammenhæng politiet kan finde mellem de to mord og mordet i 1944 er, at alle kvinder har små børn, der var til stede under mordene. Bizart og uhyggeligt, men ikke andre spor at gå efter – og også disse to sager henlægges som uopklarede.

Langt senere i 2019, da man under et nedrivningsarbejde finder skelettet af en uidentificeret kvinde, ruller sagen igen. Kvinden bærer en ring og en halskæde, der leder efterforskerne Malin og Manfred i retning af de 3 gamle sager, og efterhånden som de får gravet i arkiverne er der grund til at tro, at gerningsmanden stadig lever.

Jeg synes der var alt for mange historier i historien – for hvert mord var befolket ikke kun med den myrdede og hendes familie, men også med efterforskere, der har en masse personlige problemer, som vi skal forholde os til. Et af de temaer, der gik igen i de tre forløb var, hvordan det er at være kvinde i politiet, men beskrivelserne virkede overkarikerede og ”bed” ikke på mig. Derimod kunne jeg godt lide, at mordene blev begået i forskellige årtier, da det beskrev fint, hvordan politiets efterforskningsmetoder har ændret sig gennem tiden.

Selve plottet og historien bag de fastsømmede kvinder derimod, var rigtig godt skruet sammen og som læser var det først til allersidst det gik op for en, hvem der var den skyldige. Tragisk var det så, at gerningsmanden myrdede kvinderne på et helt forkert grundlag, fordi han siden barndommen havde levet på en løgn. Denne vinkel og denne historie kunne have fyldt langt mere og været langt mere interessant end, hvordan kvinder er blevet behandlet hos politiet på forskellige tider.

Fin strandlæsning  – men så heller ikke mere.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter