0 kommentarer

Skyggefald af Lasse Løager

af d. 1. august 2016
Info
 
Sideantal

424

Udgivet

2016

ISBN

978-87-93015-34-0

Udgave

1. udgave, 2. oplag

 

I ”Skyggefald” følger vi Tommy – han vokser op som den yngste i en stor søskendeflok, faren er død, moren sidder en stor del af dagen apatisk foran TV – hun ser aldrig, taler aldrig rigtigt med sin yngste søn. Hjemmet er rodet, snavset, uhumsk – hunden i sengen og hundelort på gulvet.
Der er ingen omsorg for den lille dreng – i starten af bogen hører vi, hvordan han får lov til at se voldelige, pornografiske film sammen med de store søskende. Han har mareridt, ”Gespenst” forfølger ham, lurer i mørke kroge, gentager de ting, som storebror Frank fortæller ham – Frank, som banker, voldtager og misbruger ham i årevis, uden at nogen tilsyneladende opdager det, trods mange mærker på både krop og sjæl.

Hele livet drømmer Tommy om morens kærlighed – som han aldrig opnår. Tommy er født med læbespalte, det mener han selv er grunden til, at han er uelsket. Når hans mor ikke kan elske ham, og hans storebror banker og ydmyger ham både fysisk og psykisk, er det svært at tro på kærligheden.

Han fører mange samtaler med sin filmven, Poul Reichardt, som altid har et smil, en sang, et trøstende ord.

Jeg ved ikke om forfatteren selv har oplevet det, han beskriver i bogen – men når man læser om ham på forlagets hjemmeside, er der rigtig mange fællestræk med Tommy. Forfatteren er også født med læbespalte, opvokset i Ringkøbing i en børnerig familie, er siden flyttet til Sjælland, og har været ude for en arbejdsulykke.

Jeg følte en vis distance til Tommy, måske fordi bogen er skrevet som en roman – selv om jeg har en stærk fornemmelse af, at den kan være selvbiografisk. Det gjorde min læseoplevelse mindre intens, men samtidig kan jeg sagtens forstå, at der er behov for – hvis det altså er forfatterens egen historie – at distancere sig ved at fortælle historien gennem en opdigtet person. Der er mange spring i tiden, pludselig var Tommy et nyt sted og der var gået flere år. Det skete nogle gange, hvor jeg syntes, der manglede noget.

Det er en tankevækkende bog, der sætter fokus på, hvordan et menneskes liv kan ødelægges, og hvordan voldsomme barndomstraumer forfølger en person resten af livet, så selvhad og tanker om at dø dominerer, da Tommy ikke kan tro på, at nogen kan holde af ham. Samtidig undrer man sig over at ingen af de voksne opdager volden og misbruget – lærerne, moren, andre (ældre) søskende, tandlægen, der undrer sig over at bøjlen flere gange går løs – men ingen spørger Tommy, hvad der sker med ham. Især morens ligegyldighed overfor den yngste søn skærer i hjertet. Bogen er barsk, voldsom, til tider trøstesløs, men det virker som om Tommy trods alt har et håb, en fremtid.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter