0 kommentarer

Skyer – Skildringer fra Provisoriernes Dage af Henrik Pontoppidan

af d. 1. oktober 2011
Info
 
Sideantal

288

Udgivet

1890

 

Novellesamlingen “Skyer” af Henrik Pontoppidan, er en medrivende, og nådesløs skildring, af det danske samfund under Estrup regerings diktatoriske provisoriestyre af Danmark. (1885 – 1890)

I samlingen bliver vi som læsere præsenteret for en række forskellige synsvinkler på tidens politiske røre. Disse vinkler strækker sig fra en parodieren af bøndernes u-kampvilje, og tilsyneladende grænseløse føjelighed i novellerne “Illum Galgebakke”, og “Den Første Gendarm”; og til de langt mere personlige problemer, som årene førte med sig, i novellen “To Venner”.

Alt i alt er samlingen et mesterligt skrevet politisk statement fra forfatterens side, som derudover også giver et indblik i Pontoppidans lunefulde sind: For selvom der ingen tvivl er om, at han sympatiserede med landbefolkningen, så slap denne ikke ukritiseret igennem forfatterens pen! For var der noget Pontoppidan ikke billigede, var det netop denne “laden stå til” holdning, som på tidspunktet var vidt udbredt i det ganske land.

Jeg vælger at give samlingen 4 store stjerner, og den er et must for alle der er interesseret i dansk realistisk litteratur. Grunden til at den ikke opnår de 5 stjerner hos mig er, at jeg ikke kan lade være med at stille værket op overfor Pontoppidans senere produktion, som efter min mening er hans bedste! Derfor gemmes de 5 stjerner til fremtidige anmeldelser.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter