0 kommentarer

Skyatlas af David Mitchell

af d. 20. april 2012
Info
 
Sideantal

529

Udgivet

2004

ISBN

978-87-7108-471-9

Originaltitel

Cloud Atlas

 

Kun skyer og sjæle krydser tid og rum. Et atlas over skyerne kan måske give en beskrivelse af historiens gang. Denne antagelse ligger som grund for ideen bag bogen. At man kan lave skystafet fra århundrede til århundrede og derfor udtænkte et dristigt plot der starter tilbage i måske 1700-tallet og går frem til en fjern fremtid for derefter at krydse egne spor og igen slutte måske trehundrede år tilbage fra vores tid.
Det skrevne ord er en slags stafet – en dagbog skrives og findes af næste led der skriver breve til en ven, der testamenterer dem til en slægtning, der skriver en roman, der måske udgives af en forlægger og filmatiseres og ses af en slags robot i fremtiden hvis udsagn optages til arkivering i et 1984-agtigt styre der går til grunde.

Strukturen er timeglasformet. Det snævre sted er den overlevende stamme på en stillehavsø efter “verdens undergang”. Tiden løber gennem det snævre og dernæst vendes glasset så tiden løber tilbage i sig selv.

Det lyder nok lidt indviklet, men i praksis er læsningen ukompliceret. Håndværket er helt i top – det lykkes for forfatteren at få mig til at begynde på en helt ny historie fem gange med lige stor appetit. På den anden side af det snævre i timeglasset venter så belønningen. Alle de afbrudte historier gøres færdig. Den ældste sidst. Rigtig spændende.

Forfatterens morale er tilsyneladende, at der er intet nyt under solen og at mennesker er styret af deres grådighed og deres drifter. Dette viser han så uden nævneværdige moralske kommentarer. Der kommer noget til sidst – men efter min smag for pædagogisk udformet. FOR tydeligt sagt.

Igen en bog der – som andre – imponerer med sin konstruktion og holder mig fast med sine spændingskurver. Men ku’ der ikke godt være lidt mere menneskelig tyngde, lidt mere på spil for forfatteren? Han har lavet en imponerende research, men f.eks. det med skyerne som atlas, det er jo en fantastisk tanke. Det kunne ha’ været udviklet – tænk bare hvad Shakespeare fik ud af skyerne.
slutreplik : “…only as you gasp your dying breath shall you understand, your life amounted to no more than one drop in a limitless ocean! …..Yet what is any ocean but a multitude of drops?”

Bevares – det er da sandt nok. Men hvor er det nu jeg har set det før –

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter