0 kommentarer

Skriveren af Max Madsen

af d. 5. februar 2016
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

311

Udgivet

2016

ISBN

978-87-93383-04-3

Udgave

1.

 

I Skriveren er der tre skrivere.

Den første er Pablo, som er skriver i et latinamerikansk land. Han hjælper folk, som ikke kan skrive, med at formulere og sende breve til myndigheder, men også kærlighedsbreve. Ind imellem påvirker han parterne og digter selv til og fra. Der er lune i skildringen.

Hans datter Aurora er engageret i et alfabetiseringsprogram og med i en teatertrup. Hun arbejder for at forbedre forholdene for minearbejdere. Hun må flygte og skjule sig for dødspatruljen. I stedet bliver hendes far fængslet. I en periode fungerer hun som skriver i stedet for sin far.

Ud over disse to hovedpersoner findes der en forfatter i Danmark. Han vikles mere og mere ind i sine personers liv, blandt andet samler han ind til minearbejderne. Det sker både ved kommunikation over internettet og ved mystisk tildragelser som øreringe, der skifter opholdssted og mest af alt forfatterens indlevelse i sine personer.

Dantes Guddommelige Komedie, Kierkegaard og en latinamerikansk digter spiller også ind i handlingen. Forfatteren er skuespiller og har opholdt sig i Latinamerika.

Ud over at beskæftige sig med kampen for minearbejderne og for ytringsfrihed handler bogen også om at skrive og forsvinde ind i sine personer og sin bog.

Der er mange lag, forskellige handlingstråde, magiske elementer og litterære henvisninger. Bogen kalder på genlæsning, jeg er sikker på, nye ting vil stå klart og sproget er en nydelse. Jeg tror bogen især vil tiltale læsere af Allende, Marquez og anden magisk realisme.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter