0 kommentarer

Skrig under vand af Øbro & Tornbjerg

af d. 4. oktober 2010
Info
 
Sideantal

310

Udgivet

2010

ISBN

978-87-567-9547-0

 

Katrine Wraa er psykolog og har i en årrække arbejdet for politiet i England sammen med deres førende profileringsekspert. Hun bliver nu headhuntet hjem til Danmark og skal arbejde i Drabsafdelingen i København. Katrine bliver hurtigt kastet ud i en makaber mordsag, hvor en fødselslæge er stukket ned i sin forhave. Katrine efterforsker sagen sammen med sin nye makker Jens Høgh. Efterforskningen er dog ikke uden interne problemer i politiet, for det er absolut ikke alle der er lige glade for at have en psykolog med på efterforskningsholdet.

Hurtigt samler mistanken sig om en tjetjensk flygtning, som faktisk på det sidste har truet fødselslægen med den baggrund at hans kone døde under en fødsel, som lægen var ansvarlig for. Katrine kan dog ikke få sin teoretiske viden til at passe sammen med tjetjeneren som gerningsmand, og Jens og hun efterforsker derfor videre. Det viser sig at konen har nogle hemmeligheder og mon ikke fødselslægen også har haft ting at skjule?

Jeg synes det er en rigtig god debutbog af Øbro og Tornbjerg og glæder mig meget til at læse de næste bøger i serien om profileringseksperten Katrine Wraa. Bogens handling har et tilpas samspil af beskrivelse af personen Katrine, efterforskningen, morderen og så livet på politigården. Det giver en god vekselvirkning gennem bogen, og gør personerne tilpas virkelige. Spændingen bygges godt op gennem bogen og kulminerer til sidst, hvor man bare ikke kan slippe bogen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter