0 kommentarer

Skønheden og uhyret af Ed McBain

af d. 6. august 2012
Info
 
Sideantal

192

Udgivet

1984

ISBN

87-7365-005-6

Originaltitel

Beauty and the beast

 

Efter en halvsløj omgang med ‘Døden synger falsk’ bliver det med ‘Skønheden og udyret’ klart hvad McBain vil med serien om advokaten Matthew Hope: Han ønsker at lege med formen og skabe fortællinger, der afviger fra hans serie om politifolkene på station 87. Det lykkes med denne omgang om Matthew Hope. Hope er jeg-fortælleren, hvilket allerede sætter en ny linje. Dertil kommer en handling der knopskyder i flere diffuse retninger. På overfladen er den ligetil: En sort mand banker sin kone, hun kontakter politiet, manden efterlyses, men før han bliver fundet, bliver konen fundet død på stranden, bundet med ståltråd og brændt ihjel. Hope hyres som mandens forsvarer, i en sag der virker ret oplagt. Alle mener manden er skyldig. Undtagen Hope.
Det diffuse element indtræder da de forskellige vidneudsagn peger i forskellige retninger. En eller flere må selvsagt lyve. Hvor grænsen mellem sandhed og løgn er, er uklart både for Hope og læseren.
Imens Hope indsamler informationer gør ægtemanden ikke sagen bedre for sig selv. Han flygter fra sin varetægtsfængsling, og mens han er forsvundet bliver hans veninde myrdet.

Den uhøjtidelige, lettere selvfede tone som Hope kørte løs med i ‘Døden synger falsk’, har McBain fået under kontrol. Hope har stadig det lune islæt, han er oratorisk skarp og en hård modstander i enhver samtale. Han undgår at blive det alvidende geni, for følelserne får i flere situationer overtaget, og på den måde fremstår han meget menneskelig og troværdig. Men det er samtidig det der generer denne anmelder. Hope er lige en anelse for velafrundet. Der er ikke de sædvanlig karaktertræk som ses ved den slags hovedpersoner (lige bortset fra at han er fraskilt): han har ikke et problem med hverken datter eller kæreste, og forholdet til tobak og spiritus er meget fornuftigt. Selv diskussionerne med ekskone virker mere som en underholdende sport, end egentlige problemer, for advokat Hope. Skørtejæger er han heller ikke. Der er ingen af de karakterbrister som ville betyde at han blev kliché. Det gør ham ikke kedelig. Det gør ham, – ‘glat’. Han er lidt for god. Det eneste han ikke mestrer, er vold, og det kan man vel ikke kalde en karakterbrist.

Der er mange tråde og en del bipersoner at holde styr på. Det kan der også være på station 87 men her er plottet mere indviklet. Heldigvis har McBain konstrueret en gennemtænkt handling, det hele giver mening og man når ikke til den bagvedliggende sandhed før den snu hovedperson. Alt i alt en fed krimi, hvor forfatteren får flettet et par historiske fakta ind, uden at det bliver til en trættende historietime. Vidste du f.eks. at Florida har været en spansk koloni?

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter