0 kommentarer

Skibet går videre af Nordahl Grieg

af d. 12. januar 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

190

Udgivet

1956

ISBN

87-557-0006-3

Originaltitel

Skibet gaar videre

 

Der er en klar pointe i “Skibet går videre”, men ellers er bogen mest én lang stemning. Som fyrbøderne om bord på den norske damper Mignon, kaster hver side mere kul på følelsen af loppebefængte køjer, beskidt tale, enfoldige matroser og hele det romantiserede liv til søs. Ude foran masten lever en lille flok sømænd med hver deres skæbne, som fortælles uhyre simpelt og alligevel meget smukt.

Hovedpersonen er den unge Benjamin Hall, der påmønstrer i Norge og snart bliver en del af livet og selve sjælen på Mignon. Knægtens udvikling fra landkrabbe til letmatros er ligetil og næsten naiv, men bogens titel siger alt om, hvad pointen er: Sømænd bukker under, skæbner knuses, storme blæser op og løjer af – livet går sin gang på godt og ondt, mens skibet er ligeglad. Mignon går videre. Verden stopper ikke, fordi du falder over bord, forelsker dig, ser lyset, går i dørken eller forgår. Det er ikke så meget et spørgsmål om skæbne – mere at verden er ligeglad med dig.

Det varmer om hjertet at læse om kraftkarle og krystere, store stærke sømænd med tatoveringer mellem tænderne, der græder ved synet af en logrende hundehvalp.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter