0 kommentarer

Skeletternes by af Michael Connelly

af d. 11. marts 2017
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

326

Udgivet

2004

ISBN

87-7955-300-1

Originaltitel

City of bones, på dansk ved Søren K. Barsøe

 

En positiv anmeldelse skal inspirere til videre læsning, derfor skal der advares mod Winni Thorups lektørudtalelse på bibliotek.dk, hvor hun afslører store dele af slutningen. Havde jeg dog bare ikke læst den udtalelse.

‘Skeletternes by’ er en fin krimi, der sagtens kan læses selvom man har set tv-serien ‘Bosch’ der blandt andet er baseret på bogen her, for tv-udgaven og bogen ender ikke på samme måde. Selv fans af tv-udgaven vil få en del gode overraskelser, forudsat at man altså ikke har læst en vis lektørudtalelse…

På en skråning i en skov finder en hund en menneskeknogle, der stammer fra en dreng på ti år. Politiet finder store dele af drengens skelet og kan datere dødens indtræden til slutningen af 70’erne. Knoglerne vidner om en liv i stor fysisk smerte, for knægten har lidt af misvækst, og har diverse knoglebrud, og da det lykkes at identificere ham, konstaterer Bosch at drengen ikke har været indlagt for bruddene. Sagen er grum og Bosch formår ikke helt at holde en professionel distance.

‘Skelleternes by’ er grum og skrider langsomt frem, den har ikke det sensationelle og den lettere oppustede dynamik som eksempelvis ‘Det sorte ekko’. I øvrigt er begge bøger ganske gode.

Harry Bosch fungerer både på tv og på skrift.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter