0 kommentarer

Skamskudt af Tor Even Svanes

af d. 17. juni 2017
Info
 
Sideantal

204

Udgivet

2017

ISBN

978 87 7151 247 2

Originaltitel

Til Vestisen

 

En ung nyuddannet dyrlæge skal som den eneste kvinde om bord på et fangstskib på ekspedition på Grønland. Det bliver seks uger med mandehørm, mandlige fanger og forhånelser. For de øvrige ekspeditions deltagere har ikke meget til overs for den unge kvinde. Dybt forskellige natur- og menneskesyn kolliderer med skydegale mænd og store økonomiske interesser.
Hvad skete der egentlig på skibet, som får aviserne til at rydde forsiden?

Romanen bygger på virkelige hændelser og er den første af Tor Even Svanes romaner som er blevet oversat til dansk.

“Skamskudt” er udadtil en lidt identitesløs bog med et intetsigende og anonymt omslag. Bogen syner med sine ca. 200 sider ikke af meget og gør i det hele taget ikke meget væsen af sig. Men tag ikke fejl! Hvad bogen ikke har på ydersiden opvejer indholdet til fulde – og mere til.

Det er en velskrevet og intens roman som fører læseren på en spændende rejse gennem den smukke men nådeløse og barske grøndlandske natur. Som læser kan du næsten høre isen knage og brage under dig. Du kan mærke, hvordan kulden bider i kinderne og du drages fuldstændig ind i bogens univers og glemmer tid og sted.

En rigtig god bog som fortjener at blive læst og som især kan anbefales til alle som har været på Grønland eller som planlægger at besøge øen.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter