0 kommentarer

Skaknovelle af Stefan Zweig

af d. 3. juli 2005
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

136

Udgivet

1962

Originaltitel

Schachnovelle

Udgave

1.udgave

 

Stefan Zweigs ”Skaknovelle” er netop det: En novelle om skak.
Handlingen har sit udgangspunkt på dækket af en passagerdamper, men historien i sin helhed foregår langt udover disse grænser.
Det viser sig at der på skibet befinder sig to skakmestre, den ene en professionel, den anden en amatør. Vi får fortalt disse menneskers historier, og lærer hvorledes de har gjort bekendtskab med skakken, og hvorfor de har forfulgt den så langt. Én har aldrig i sit liv kunnet noget andet end skak, og er en komplet uinteressant herre når han ikke sidder med et skakbræt foran sig. Den anden har ikke rørt et skakbræt siden gymnasietiden, og alligevel kan han spille diabolske partier mange træk frem i hovedet. Hvordan han har erhvervet sig denne evne berettes i bogen på ekstremt fængende vis.

Da en gruppe skakentusiaster blandt damperens øvrige passagerer opdager at disse to oplagte modspillere opholder sig samtidigt på skibet sætter de dem øjeblikkeligt stævne, og en nervepirrende kamp forventes udspillet.

Harald Engberg udtaler på omslaget, at bogen rummer “…en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad.”.
Udsagnet rammer meget præcist, det er i sandhed svært at lægge den komprimerede, men lange, novelle fra sig, og jeg forestiller mig at det vil være det for enhver, også den der ikke har den fjerneste interesse for skak.
Skakbegrebet beskrives næsten idealistisk, dens symbolske tvetydighed lovprises gennem hele fortællingen, og med de talrige, underdelte eksponenter for begrebet giver Zweig det næsten mytiske proportioner: Det ubestemmelige og mangefacetterede hyldes.

Sproget er i hele bogen præcist uden dog at være kortfattet og afpillet, indholdsrigt uden dog at være overgjort, og det frekventeres jævnligt at rammende metaforer og oplivende sproglige kunstgreb.
Alt i alt; en mættet fortælling der hurtigt kan kværnes igennem, utroligt velskrevet og ganske dyb.

Til sidst i bogen er en kortere novelle ved navn ”Leporella” tilføjet, og selvom den sprogligt ligger tæt op ad ”Skaknovelle” tåler de slet ikke sammenligning hvad angår læseværdi.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter