0 kommentarer

Skakautomaten af Robert Löhr

af d. 16. november 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

383

Udgivet

2007

ISBN

978-87-02-04713-4

Originaltitel

Der Schachautomat

 

I Wien i 1770 finder en yderst opsigtvækkende begivenhed sted. Opfinderen Wolfgang von Kempelen præsenterer en stor nyhed ved det kejserlige hof: En skakautomat, som er en tænkende maskine, der kan vinde over alle!
Kempelen får stor ros for sin opfindelse, og folk valfarter i begejstring for at se dette vidunder af en maskine.

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede. Andre opfindere ved hoffet tror ikke deres egne øjne og vil gøre alt for at bevise at maskinen er et falsum, og at alle bliver godt og grundigt bedraget.

Og maskinen er et stort bedrag. For inde i skakautomaten sidder dværgen Tibor og styrer brikkerne! Denne hemmelighed må for alt i verden ikke komme ud, så Tibor må leve i stor isolation, og hans eneste menneskelige kontakt er Kempelens assistent Jacob, samt tjenestepigen Elise.
Tibor får det dog langsomt svært ved bedraget, især da hemmeligheden fører mord og spionage med sig.

Bogens plot er ganske spændende og godt skrevet. Især beskrivelsen af dværgen Tibor er god, da hans liv er alt andet end nemt og han konstant er uheldig, med store menneskelige tragedier til følge.

”Skakautomaten” er en skøn historisk roman, med farverige beskrivelser af hofmænd og menigmand. Historien er dog en kende langtrukken, men ellers en flot debutroman.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter