0 kommentarer

Skæbnegudinden fra Salon d’Amour af Anna Jansson

af d. 10. april 2016
Info
 
Sideantal

364

Udgivet

2016

ISBN

978-87-406-0710-9

Originaltitel

Ödesgudinnan på Salon d'Amour - Oversat af Sara Ejersbo Frederiksen

Udgave

1. udgave

 

Angelika Lagermark er frisør i en lille svensk by, i Salon d’Amour. Hun er ikke bare frisør, men også matchmaker – Hvilket det dog kun er assistenten Ricky der ved. Når en kunde træder ind i butikken er det en af de største prioriteter at afgøre om kunden er single, og i så fald, om kunden er klar til at finde kærligheden. Og hvis dette er tilfældet går Angelika i gang med at planlægge; for hvorfor ikke klippe de ensomme kunder sammen, og igangsætte en dialog? Og en helt dårlig matchmaker er Angelika ikke; mange af byens par kan takke Angelika for, at de fandt hinanden.

Men hvad så med Angelika, der selv er helt alene? Skæbnen vil, at hun møder en høj og mystisk fremmed, men om han er til at stole på, det er spørgsmålet. Og så møder hun Sinbad via en flaskepost; kan han hjælpe Angelika med kærligheden og livet generelt?

Og pludselig ligger der en fremmed mand, nøgen endda, i Angelikas seng og sover. Denne mand er starten på en lang række mystiske hændelser, der truer alt hvad Angelika holder af.

Skæbnegudinden fra Salon d’Amour er hyggelæsning. Det er små søde kærlighedshistorier, og knap så søde historier om bedrag. Det er Skæbnegudinden Angelikas kamp for kærligheden og mod uretfærdighed, i medgang og i modgang. Og dog er der lidt mere substans i den end i så mange andre lignende bøger; den er knap så forudsigelig og rosenrød hele tiden. Den viser, at livet er fyldt med uforudsigelighed, og at man skal nyde det man har, mens man har det.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter