0 kommentarer

Sjælestorm af Maja Maria Rakel Dahl

af d. 8. juli 2017
Info
 
Sideantal

118

Udgivet

2017

ISBN

978-87-7190-454-3

Originaltitel

Sjælestorm

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Digtene i denne bog er skrevet ud fra en form for selvbiografi. Man får da også beskrevet en periode i forfatterens liv, men der er ikke som sådan start, midte, slut at finde. Digtene er heller ikke delt ret meget op, men læses ud i en køre. Det gør den lidt hård at læse og kan nok bedst læses hvis man i forvejen er vant til at læse digte.

Det er nogen meget personlige emner man kommer ind på. Forfatteren “taler” til sig selv og sin omverden. Man følger hendes tanker og det orden i kaos som hun efterstræber. Hendes OCD nævnes, hendes psykiske sygdom(me) nævnes, hendes behandlere, hendes kamp mod systemet, hendes ønske om egentlig bare at høre til og hendes forsøg på at være til stede i sit eget skind uden at det skal dikteres af andre hvem og hvordan hun skal være.

Det er meget barske ord og linjer man kommer igennem. Og det lidt specielle udtryk i sproget gør at man enten finder det svært at læse eller interessant. Jeg var personligt tiltrukket af at jeg selv kan relatere til en del af det hun skriver om og derfor kunne lade mig fange helt ind i det univers af opråb, lede, selvdestruktion, drømme mm der er at finde i disse digte.

Det er klart en digtsamling som jeg vil anbefale andre at læse, måske især hvis man selv kender til det at have psykiske problemer, har været udsat for overgreb eller bare generelt ikke føler man passer ind i samfundets normer.

Det er befriende at læse digte hvor en ung kvinde tør tage kampen op med alle de sociale mediers forsøg på at strømline vores allesammens hverdag. Så det er på mange måder digte som kan give stof til eftertanke og måske kan de også benyttes i undervisningssituationer, da der er så mange aspekter i digtene at man nemt ville kunne få gode debatter ud af at begynde at analysere på både sproget og udtrykkene!

Spændende digtsamling som dog må siges ikke at være til alle!

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter