0 kommentarer

Sirile gentlemen søges Af Karin Brunk Holmqvist

af d. 7. juli 2010
Info
 
Sideantal

263

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7079-045-1

Originaltitel

Sirila gentlemän sökes, oversætter: Marielle Nielsen Hansen

 

Pulsen kommer helt ned og man træder ind i en verden af ro, gemytlighed, stort overskud og megen glæde ved de små ting i livet, når man læser Karin Brunk Holmqvist.

Margit og Alma er et par gamle damer, der er genboer ude på landet i Tomelilla nær Ystad i Sverige. De hygger sig med deres hus, haver og hinanden og finder glæde i de små ting i livet.

“De to damer fordrev dagene med at pusle i hver sin have, når årstiden var til det. De passede deres hjem, og om aftenen var fjernsynet et godt tidsfordriv. I weekenderne gik de sommetider hjem til hinanden og så tv sammen, men de var begge selvstændige og værnede om deres frihed.”

En dag bliver det besluttet, at der skal gå en vej gennem deres huse, og de to må midlertidigt flytte på plejehjem i den nærmeste by, indtil de kan flytte ind i et par beskyttede boliger, som Margits søn og svigerdatter har fundet til dem.

Det bliver et stort vendepunkt i de to gamles tilværelse – for de stifter nu bekendtskab med en ganske anden verden og kommer tættere på hinanden, da de må dele værelse. De tager PC kørekort og sætter en kontaktannonce i den lokale avis. Alma, der hele livet har boet alene sammen med sin bror, der nu er død – fritter i tide og utide Margit ud om, hvad det er med det der klokkeværk, som mændene har mellem benene. Det er jo rart at vide, hvis nu.

“Sirile gentlemen søges. Vi er to enlige damer, 81 og 79 år, hvoraf den ene er lidt halt. Vi søger hver især en mandlig ven. Vi ser gerne at De bor i Tomelilla eller omegn og har bil, så De kan køre os til Kivik, når frugttræerne blomstrer / Sidste Udkald.”

Damerne får bid på annoncen, og får kontakt med et par noble herrer, der kurtiserer dem – men gerne vil have uddybet, hvad damerne lægger i “sirile”.

På plejehjemmet opdager de tillige, at forstanderinden har en affære – og inden længe går det hele op i en højere enhed, for den viden kan måske bringe damerne og deres nye bekendtskaber tilbage til Tomelilla.

En skøn, livsbekræftende og morsom fortælling om, hvor megen energi og værdi, der er i stille historier – ikke alt behøver være actionpræget!

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter