0 kommentarer

Silas Marner – væveren i Raveloe af George Eliot

af d. 3. juni 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

223

Udgivet

2000

ISBN

87-00-39486-6

Originaltitel

Silas Marner

 

Man ved, at det er for længe siden, man har læst en bog fra et andet århundrede, når man bliver oprigtigt forbløffet over en fortæller, som konstant stopper fortællingen for lige at forklare, uddybe eller bare i al venskabelighed belære læseren. I “Silas Marner – Væveren i Raveloe” gøres det i en sådan grad, at det kræver styrke at ignorere fortælleren og komme ind i historien.

Væveren Silas Marner bliver i sin ungdom bedraget af sin bedste ven. Marner er en naiv og gudfrygtig person, og han rammes absurd hårdt, da hans trossamfund og kommende hustru også vender ham ryggen. Han forlader sit gamle liv og opbygger en ensom tilværelse i landsbyen Raveloe. I 15 år arbejder han uden at skæve til verden uden for hytten. Han rammes atter af skæbnen, da en forbryder stjæler hans penge. Men hvad Silas Marner mister i guineas, kommer tilbage i form af den toårige forældreløse Eppie.

Min smag er blevet voldsomt udfordret af “Silas Marner – Væveren i Raveloe”. I bogens første fjerdedel blev jeg akut træt, hver gang Den Alvidende Fortæller begyndte sine formynderagtige doceringer. Det er meget svært at komme igennem en bog, når den ansporer narkolepsi. Historien om væveren Silas Marner, som må igennem et par særdeles bitre oplevelser, er i sig selv spændende og et historisk tilbageblik, der fanger interessen. Det er da heller ikke uden en hvis evne, at fortælleren/forfatteren psykologiserer. Lige når man er blevet fanget af historien, går der imidlertid det rene petitesserytteri i beskrivelserne, f.eks. af den ligegyldige passiar ved grevens bal. Jeg må dog tage hatten af for en forfatter, der tør lade tekstens spændingsniveau matche handlingens så totalt.

Den endelige bedømmelse ligger alligevel til den positive side. Fordi det er umuligt at komme uden om, at bogen har en anden tids aura, og der er noget meget tiltalende ved at sidde i 2007 og høre en fortæller i 1861 gøre sig klog på, hvordan det var i gamle dage “I de tider da rokken snurrede flittigt i alle bønderstuer, og selv fornemme damer klædt i silke og kniplinger havde en legetøjsrok af poleret egetræ.”

Nedenstående uddrag er valgt fordi det både viser en forfatter med bid i, men også hvordan man må trækkes med meget lange sætninger. Må jeg præsentere:

“Indbyggerne i Raveloe var ikke strengt regelmæssige i deres kirkegang og måske var der ikke en eneste person i sognet, der ikke ville have ment, at kirkegang hver eneste søndag i kalenderen måtte være udtryk for en grådig trang til at stå sig godt med himmeriget og tilkæmpe sig en ublu fordel i forhold til sine medmennesker – et ønske om at være bedre end folk flest, der kunne udlægges som forklejnende for andre, der også havde gudfædre og gudmødre og samme ret til at komme kristeligt i jorden.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter