0 kommentarer

Sidste dag i Vietnam af Will Eisner

af d. 30. december 2019
Info
 
 

Eisner var udstationeret under krigen i Korea, hvor han tegnede instruksionsbøger til vedligeholdelsesafdelingerne. Senere blev han civilansat under Vietnamkrigen, hvor han atter tog i felten for at studere forholdene og tegne instruktioner. Samtidig havde han sine professionelle serietegnerøjne åbne, og det han så inspirerede ham til flere tegneseriealbum. ‘Sidste dag i Vietnam’ indeholder tre korte og en længere tegnet novelle der foregår på krigsskuepladsen.

 

Titelhistorien viser Eisners ankomst og modtagelse i Vietnam, hvor han samles op af en helikopter for at blive fløjet til lejren Bearcat. Hans vejviser har sin sidste dag, og derfor er han sat på den ufarlige opgave med at vise Eisner rundt. Men efter landingen i Bearcat kommer lejren under beskydning og helikopteren må flygte, og i flugtscenen kommer Eisners evne til at udnytte mediet til det yderste til fuldt skue. Bemærk hvordan soldaten ligesom flygter ud af krigen, ud af billedet og ind i helikopteren, hvor der intet er, bortset fra en stol. Krigen er virkeligheden mens helikopteren er et midlertidigt helle. Men det er et falsk helle, for fuld beskyttet er soldaterne ikke.
De tre korte noveller er mere karakterstudier end noget andet. Her fremstiller Eisner sine soldaterkolleger som paradokser. Der er bondeknolden der reelt ikke har indset at han er i krig, at han er i fare, og at han er til fare for andre. Han ender med at skyde til måls efter en indfødt bedstemor der er ude at hænge tøj op.
Eller den gigantiske dræbermaskine, der er blevet trukket tilbage fra fronten, fordi han netop er en alt for effektiv dræber. Sjovt nok er han den eneste af de amerikanske soldater der bruger sin fritid på det lokale børnehjem, hvor han er en særdeles populær legekammerat for de forældreløse børn.

Albummet viser nye miljøer, krigen, men bortset fra sepiafarver – der giver billederne lidt mere dybde, er der ikke noget nyt her fra Eisner. Eisners dag i Vietnam er business as usual.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter