0 kommentarer

Shopaholic og søster af Sophie Kinsella

af d. 1. marts 2007
Info
 
Sideantal

405

Udgivet

2006

ISBN

87-11-29162-1

Originaltitel

Shopaholic and Sister

 

I slutningen af “Shopaholic i medgang og modgang” tog Rebecca Bloomwood med sin ægtemand, Luke, på en bryllupsrejse, der skulle føre dem jorden rundt. I denne fjerde bog, “Shopaholic og søster”, er Bex og Luke stadig på denne bryllupsrejse. De har været forbi talrige lande, hvor Bex har erhvervet sig en masse souvenirs, som vil blive tilsendt deres fælles lejlighed i London.

Da de endelig beslutter, at de nu vil afslutte deres bryllupsrejse og tage tilbage til London for at gå den normale hverdag i møde, venter der dem en del overraskelser.
De førnævnte souvenirs havde Luke overhovedet ikke kendskab til, og han bliver mildest talt forbløffet, da to lastbiler indfinder sig i deres hjem fuld af papkasser med de forskellige ting, Bex undervejs har købt. Luke, som hidtil har været tålmodig, sætter et budget for, hvor mange penge Bex i fremtiden må bruge.

Bex er dog mere overrasket over, at bedsteveninden Sue tilsyneladende har fundet sig en anden god veninde, mens hun selv var på sin bryllupsrejse. Det bliver hun misundelig og trist over, og da hendes far afslører, at han har en anden datter, som er omkring to år ældre end hende, bliver Bex overordentlig glad. Denne søster, Jess, bliver for Bexs vedkommende hurtigt kategoriseret som en “længe savnet søster”, og hun ser frem til at møde hende og dele sin store lidenskab med hende: Shopping.
Det viser sig dog, at de ikke er så ens, som Bex havde håbet, og pludselig står Bex over for noget, der i realiteten burde være sværere for hende end at overholde budgettet (hvilket jo må siges at være en stor udfordring).

Sproget er sædvanemæssigt meget overskueligt og flyder let hele vejen igennem, og bogen er præget af den nu karakteristiske underholdning, som Shopaholic-serien i den grad er indeholdende af. Forfatteren, Sophie Kinsella, skriver på sin hjemmeside, at hun har færdiggjort den femte bog i rækken, og som en anden anmelder af denne bog nævner, så håber jeg ligeledes, at Kinsella har valgt at lade Bex udvikle sig lidt, da det ellers vil lade serien være utroværdig.

Og med det sagt skal det tilføjes, at “Shopaholic og søster” er endnu en god bog inden for chick lit genren, og nu må vi se, hvorledes den næste bog i rækken bliver.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter