0 kommentarer

Shopaholic i medgang og modgang af Sophie Kinsella

af d. 24. februar 2007
Info
 
Sideantal

423

Udgivet

2004

ISBN

87-15-11086-9

Originaltitel

Shopaholic Ties the Knot

 

Rebecca Bloomwood, som vi stiftede bekendtskab med i de to tidligere Shopaholic-bøger, er nu en lykkelig karrierekvinde, der bor på Manhattan i en lejlighed med sin kæreste, Luke. De har et rigtig godt forhold og har tilmed en fælles bankkonto, selv om der kan opstå problemer imellem dem, som fx om en Mui Mui-nederdel nu er en vigtig del af husholdningen eller ej. En dag frier Luke dog, og Rebecca bliver lykkelig!

Hjemme i England, hvor Luke friede, går Rebeccas mor straks i gang med forberedelserne; hun tager det som en selvfølge, at hendes datter naturligvis skal giftes i hendes gamle brudekjole, blive gift i baghaven og bare have et bryllup hjemme i sin fødeby blandt familie og venner. Og det var faktisk også den egentlige tanke, men da Luke og Rebecca vender tilbage til New York, ser situationen dog anderledes ud. Lukes mor, Ellinor, vil nemlig arrangere et kæmpestort bryllup i Plaza i New York, og hun har endvidere fået fat i byens eftersigende bedste bryllupsarrangør. Og det er nu Rebecca står i et dilemma: tanken om et stort bryllup med et specielt eventyrtema er for hende meget fristende – men samtidigt kan hun ikke skuffe sin mor ved at blive gift et andet sted, og inden Rebecca får takket nej til et af bryllupperne, er forberedelserne i fuld gang på to forskellige kontinenter.

Bogen er en god opfølger på serien, idet den stadig har den underholdende glans af humor, som vi kender serien for. Man kan sagtens blive irriteret over, at Bex, som hun kaldes, endnu ikke har fået sig en ordentlig økonomisk sans, men til gengæld er det stadig til grund for sjove episoder i bogen. Og det er en af de bøger, hvor man bare må læse videre, så forfatteren har endnu en gang formået at skrive en fængende bog, hvor hun yderligere har skabt nogle vellykkede, nye karakterer.

Selve Shopaholic-serien kan især anbefales til folk, der læser chick-lit.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter