0 kommentarer

Shamran – den som kommer af Bjarne Reuter

af d. 17. april 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

313

Udgivet

2005

ISBN

87-02-03810-2, 978-87-02-03810-1

 

Drengen Filip, som er bogens hovedperson, og hans forældre er flyttet ind i et nyt hus, og på Filips værelse hænger et enormt maleri, som virker tillokkende på ham. En nat træder tre skjalde ud af billedet for at hente Filip. Meningen er, at Filip skal til Tronn; et land, hvor indbyggerne er blevet mærket, så de enten er døve, stumme eller blinde – og dette er bevidst, så de ikke skal have den store mulighed for at kommunikere med hinanden. Filip opdager dog hurtigt, at folk i tusinder af år har ventet på ham, da han er Shamran – den som kommer.

Det univers, Bjarne Reuter har skabt med denne bog, er fabelagtigt og fuldendt. Bogen indeholder det meget karakteristiske genretræk inden for fantasy nemlig kampen mellem det gode og det onde, og alt dette er velskrevet, spændende og endda til tider uhyggeligt.

Bogen har tilmed en formidabel bagsidetekst, og som desuden er en af de bedste, jeg nogensinde har læst:

“For tusind år siden
spillede døden terning
og tabte”.

Bogen er værd at læse, og derfor kan jeg naturligvis anbefale den til både børn og voksne – især til dem, som holder af fantasygenren.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter