0 kommentarer

Shamanens lærling af Jonna Odgaard

af d. 19. marts 2017
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

680

Udgivet

2016

ISBN

9788785092601

Udgave

1. udgave

 

Shamanens lærling er anden del i en trilogi. Den starter der, hvor ’Ulvens blik’ sluttede. Mari og Mats har mødt hinanden, haft en dejlig omend kort tid sammen, og er nu begge endnu engang alene efter Mats pludselige exit. Mari længes efter Mats, samtidig med at hun prøver at forholde sig til sine samiske rødder, sin morfars sygdom, og et pres om at blive lærling hos shamanen nåjden. Mats drukner sig i arbejde og studier, og sin dedikation til den svenske ulvebestand, samtidig med at han, ligesom Mari, genfinder sine samiske rødder. Begge har de hver deres problemer at kæmpe med, og store problemstillinger at løse. Vil de skulle løse dem hver for sig, eller vil de mødes igen?

Man fornemmer tydeligt, at forfatteren har lagt et kæmpe arbejde i at undersøge den samiske kultur og levevis til bunds. Bogen indeholder rigtig mange detaljer, der gør at man lærer om en i hvert for mig næsten ukendt kultur, og derved opnår en langt større viden om samisk levevis undervejs i læsningen. Samtidig med at man får en skønlitterær historie, bliver man altså også klogere. Det er også en rigtig velskrevet bog. Jeg kunne dog godt have brugt lidt mindre fakta – jeg synes til tider det tog overhånd, med et fakta-afsnit mellem hvert kapitel.

Shamanens lærling er anden del i en trilogi, og jeg har samme problem med denne bog, som jeg også havde med den første. Nemlig den overnaturlige forbindelse mellem ulveforskeren Mats og ulvene. Bogen er på mange måder så realistisk og knytter sig til facts, at det virker en smule malplaceret at den ellers meget videnskabeligt beskrevne mand kan tale med og forstå ulvene gennem en slags telepatisk forbindelse. Jeg finder på en eller anden måde Maris møder med den lille gadniha-kvinde og hendes drømmerejser med nåjden langt mere troværdige, selvom de også indeholder et element af noget overnaturligt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter