0 kommentarer

Shakespeares Hemmelighed af Jennifer Lee Carrell

af d. 1. juli 2009
Info
 
Sideantal

458

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7604-134-2

Originaltitel

Britisk titel: The Shakespeare Secret og amerikansk: Interred with their bones

Udgave

1.udgave

 

Denne bog er Jennifer Lee Carrells første roman.

Romanen handler om Kate Stanley, en amerikansk pige i England, som har fået til opgave at instruere Shakespeares stykke “Hamlet” på Globe-teatret i London. Kate er uddannet Shakespeare professor fra Harvard. Midt i prøverne bliver hun uventet opsøgt af sin tidligere chef fra Harvard University Rosalind Howard, som har brug for hendes hjælp. Roz har nemlig fundet noget. En hemmelighed. De aftales at mødes samme aften, så Kate modstræbende kan blive indviet i hemmeligheden – men Roz dukker aldrig op. Fra mødestedet hvor Kate sidder alene, kan hun pludselig se at Globe-teatret er brudt i brand. Da brandmændene har fået slukket branden, finder politiet Roz, som er blevet myrdet. Myrdet præcist som Hamlets far. Efter Roz’ død beslutter Kate sig for at finde frem til hemmeligheden – men det er ikke nemt. Straks efter Roz’ død bliver hun selv forfulgt og stræbt efter livet.

Romanen ligger tydeligt op til noget, der minder om DaVinci-mysteriet, og jo længere man læser, des mere kan man se ligheden. Men selvom romanen mister en del af sine overraskelsesmomenter og originalitet på grund af dette, formår historien at fange og rive læseren med. Kate får følgeskab af Ben Pearl og romantik opstår selvfølgelig, uden dog at fylde meget af historien. Man følger de to rejse gennem Europa og til Amerika, på flugt fra deres forfølgere. Overalt de kommer, synes folk at blive myrdet. Imens kæmper Kate for at få tingene til at hænge sammen, så hun kan finde frem til Shakespeares hemmelighed – men her opstår problemer for læseren. Med mindre man er inde i Shakespeare og den engelske historie og samtidig tænker utrolig hurtigt og logisk, bliver det hurtigt svært for læseren at få tingene til at hænge sammen. Det er utrolig svært at få Kates tanker og opdagelser til at give mening. Dette er, efter min mening, grunden til den sidste manglende stjerne. Det er vanskeligt at blive revet med i en bog samtidig med, at man er nødt til at læse med sneglefart for at opsnappe det hele og have en chance for at følge med – mit råd er at give sig god tid til at læse bogen. For den er helt sikkert værd at give sig tid til.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter