0 kommentarer

Setans porte af Grete Roulund

af d. 21. januar 2018
Info
 
Sideantal

613

Udgivet

1995

ISBN

87-555-1322-0

Udgave

1. udgave

 

På den fiktive ø, Sawa, er alt ikke som det plejer at være. Øen befinder sig et sted i Asien. Franskmændene har udført atomprøvesprængninger i området for mange år siden, hvilket har ført til misdannede børn og dyr. På en nærliggende ø er der en forskningsstation, der muligvis anvender dyr i deres eksperimenter, hvilket miljøorganisationen Greensleaves vil have undersøgt. Konsulen på Sawa og hans tjener, Rama Singh lever et stilfærdigt liv, men bliver modvilligt viklet ind i historien, da konsulens kone efter fem års fravær vender tilbage til ham, til hans store fortrydelse. Ifølge en gammel myte åbner Setans porte sig, når verden er ved at gå af lave, og bajangerne slippes løs i verden. De vil fortære alt på nær to mennesker, der skal genstarte verden på ny.

Hvad er en bajang? Det er næsten lige så svært at forklare, som handlingen i dette mesterværk af en roman. Men de er uhyggelige, mest når man ikke ser dem.

“Der er nogen, der stjæler mine geder, sagde købmanden”.

Ikke specielt uhyggeligt, problemet er bare, at købmanden er død, og stemmen kommer nede fra floden.

Man skal opleve denne bog, det er næsten umuligt at beskrive, hvor velskrevet den er. Roulund præsenterer os for en lang række personer, og får langsomt læseren til at føle, at man kender dem ud og ind. Det rædselsfulde er, at der nærmest ikke er et eneste godt menneske i fortællingen. Alle har en skyggeside og bogen emmer af ondskab. Jeg var fuldstændig fængslet af historien, havde svært ved at lægge den fra mig, og modsat også svært ved at genoptage læsningen. Ret tidligt begyndte jeg at tænke, hvor det hele ville ende? Som læser følte jeg mig både fanget i et maleri af Hieronymus Bosch, og som passager på Martin Sheens båd i Coppolas “Dommedag nu”.

Jeg har sjældent læst en bog som denne, der har kunnet holde mig konstant fanget til sidste side. Udover at den er utrolig spændende, så fastholdes man også at de mange samtaler personerne imellem. De var dybt underholdende og til tider ligeså ondskabsfulde som personerne. Med effektfulde midler får Roulund os overbevist om, at mennesket er det farligste individ på jorden, og vi skal få som fortjent.

Det er kun anden gang at jeg læser en roman af Grete Roulund, men det er bestemt ikke sidste gang. Jeg skal vist bare lige have vejret igen!

T-shirt?

Læs den!

 

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter