0 kommentarer

Ser mit hoved stort ud i den her? af Randa Abdel-Fattah

af d. 30. juli 2007
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

328

Udgivet

2007

ISBN

978-87-11-22834-0

Originaltitel

Does My Head Look Big In This?

 

I denne ungdomsbog af Randa Abdel-Fattah følger vi den 16-årige, oprørske Amal, som bor i Melbourne med sine muslimske og veluddannede forældre. Amal går på et fint gymnasium, som er et af byens bedste. Derfor bliver hun en smule bekymret for skolens og kammeraternes reaktioner, da hun i løbet af sommeren beslutter sig for at bære tørklæde. Nogle accepterer uden videre hendes valg, andre tror, det er noget, hun er blevet tvunget til, og så er der også dem, der forbinder hende med muslimske terrorister, hvilket absolut er noget, Amal tager afstand fra.

Vi kommer som læsere hurtigt ind i den muslimske dagligdag, som Amal beskriver og de problemer, hun får som resultatet af sit valg. Hun skyder alle sine bekendtskabers fordomme ned, og hun skal hele tiden forklare og besvare spørgsmål angående sin religion.

Og det er hovedpersonen, Amal, som er det bedste ved bogen. Hun er både klog og rapkæftet og har andre problemer foruden fordommene omkring sin religion; problemer, som almindelige teenagere kan identificere sig med: Tøj, makeup, bumser, mål, vægt osv.

Randa Abdel-Fattah har tidligere fortalt i interviews, at bogen lidt er baseret på hendes egne erfaringer, hvilket kun er med til at øge troværdigheden. Og selv om emnet er problematisk, har hun valgt at skrive med en befriende humoristisk og til tider ironisk tome, som virkelig resulterer i en underholdende bog!

Anbefales til alle fra 12 år og opefter.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter