0 kommentarer

September af Rosamunde Pilcher

af d. 25. august 2009
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

616

Udgivet

2005

ISBN

87-7714-750-2

Originaltitel

September

 

Dette er en bog til en regnfuld sommerweekend, hvor man vil underholdes med en god historie uden at skulle anstrenge sig for meget. Det er en bog om 2 nabofamilier, der i generationer har boet ved siden af hinanden i Skotland. Det lyder som om det skulle være et stille og roligt landsby samfund uden store ændringer – men sådan er menneskelivet jo ikke:

Violet Aird er mor til Edmond, som overtog Balnaid, da han giftede sig med amerikanske Virginia, hvorefter Violet flyttede over i gartnerboligen. Violet er dog den som tager sig af dem alle sammen og holder styr på tingene. Edmond er meget væk hjemmefra på grund af sit arbejde, så Virginia er overladt til sig selv og deres søn Henry, som er 8 år. Edmond vil have ham på kostskole, så han kan blive et rigtigt mandfolk. Virginia synes Henry er for lille og stadig har brug for hjemmet, moren og barnepigen Edie. Det giver nogle sammenstød mellem forældrene og bringer dem på grænsen af skilsmisse. Edmonds datter af første ægteskab anses for at være en lidt naiv stille pige som måske udviklede sig lidt akavet. Men hun finder sin plads i livet med sin madlavning og cateringforretning og finder oven i købet en meget acceptabel fyr, Noel, som hun bliver forlovet med; han er interesseret i at få en fod indenfor hos de ældre familier.
Edmonds barndomsven er Lord Archie Balmerino. Som ung var han soldat og fik skudt et ben af i Irland. Hans kone er Isobel, som for at holde det hele kørende, er nødt til at være vært for amerikanske turister, som vil opleve en vaske-ægte Lord og hans gods for en nat. Archies søster Pandora var en forkælet, munter pige som var vant til at få sin vilje, men hun stak af med en rig gift amerikaner, da Edmond blev gift med hans første kone og siden har der kun været skandaler omkring hende. Lucilla er Archie og Isobels datter, hun er på rundrejse i Europa med sin australske ven, de optager kontakten med Pandora som ingen har set i 25 år – Pandora tager med dem hjem til en 21 års fødselsdagsfest, som bliver arrangeret for Kathy Steynton (datter af en anden familie i området) efter at alle turisterne er rejst. Denne fødselsdag falder sammen med Violets og hendes sædvanlige udflugt med madkurv.
Familielivet er fyldt med glæder og omsorg, men også det modsatte.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter