0 kommentarer

Se dagens lys af Svend Åge Madsen

af d. 6. november 2007
Info
 
Sideantal

198

Udgivet

2001

ISBN

87-00-73494-2

Udgave

11. oplag

 

Jeg læste denne bog første gang i forbindelse med faget dansk i gymnasiet. Den blev afleveret til eleverne med en entusiasme, som ligesom udstrålede at dansklæreren fandt den fantastisk god, ergo var den sikkert hamrende kedelig og det var ikke lige med det største engagement at jeg tog fat på den.

Bogen handler om et fremtidsscenario hvor alt er computerstyret. For at forhindre krige og de der alt for slemme passionerede følelser er det forbudt at være i fast parforhold med nogen. Hver dag man vågner, vågner man op et nyt sted – hos en ny partner og et nyt job og bruger dagen på at mærke dette liv efter i sømmene. Hver aften når man er faldet i søvn bliver man eksporteret til sin næste destination og mønstret gentager sig hver nat. Det er ret umuligt at knytte sig til nogen, om end man kan møde sin tidligere kone på gaden og genkende hende, så er det ikke tilladt direkte at omgås andre i længere perioder uden opsyn. Meget “1984’sk”. Vi følger en mand som en dag han vågner op ved siden af en ny, begynder at overveje tanken om IKKE at tage videre, IKKE at tage det stof der får ham til at falde i søvn, men blive i nuet og leve det med både medgang og modgang. Der er selvfølgelig en kvinde involveret også ;).

Svend Åge Madsen er en af mine favoritforfattere indenfor den surrealistiske roman, fordi han har nogle absurd gode ideer indenfor historiefortælling. Når du lige tillader dig selv at vende alting op og ned, så er det en fascinerende verden du træder ind i. Og ja, jeg kan udmærket forstå min dansklærers entusiasme angående denne bog – den er det værd og meget mere.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter