0 kommentarer

Scener fra et parforhold af A. Silvestri

af d. 8. maj 2018
Info
 
Sideantal

340

Udgivet

2018

ISBN

978-87-7171-447-0

Udgave

1. udgave

 

Silvestri har skrevet sig ind på min liste af forfattere, jeg bare MÅ læse. Han skriver blændende godt og hans leg med genrer er et frisk pust til den gængse roman. At læse en bog om parforhold er ikke det jeg gør mest i, men Silvestri lover på bagsiden: “Den handler om Lea og Christian, men mest handler den om dig.”

Lea og Christian arbejder på samme arbejdsplads, men Christian har ikke set hende som en potentiel kæreste, da hun er gift med Kenneth og har to børn med ham. Kenneth er en drønnert af en mand og far, så Lea og Christian indleder et forhold. Christian er enormt forstående og presser ikke på, men til sidst forlader Lea dog sin mand til fordel for Christian. Lige så stille bliver han en del af familien, uden at de dog flytter sammen, hvilket går Lea på.

Det lyder banalt, men er det langt fra, måske mest fordi Silvestri får det skrevet og konstrueret på en utraditionel måde. Hans genreskift kulminerer i denne bog, der er en blanding af roman, mails, sms’er, eventyr, TV show, teater, regneopgaver (!) og noget jeg slet ikke ved hvad er. Vi hører på skift lidt fra Christians synsvinkel, så lidt fra Leas, en kollega, tv værter, børnene osv. Og bag ved det hele, sidder en alvidende fortæller. Det er en yderst stimulerende skrivestil, der holder læseren fanget. Ligeledes springer historien i tid, uden det virker forstyrrende, faktisk virker det perfekt for historien, for bedst som man hører om hvor godt det går, så springer den frem i tid, hvor der er krise eller måske til en af gangene, hvor Lea er gået fra Christian.

Læseren er en flue på væggen i Lea og Christians liv. Bogen er en blanding af autofiktion og fri fantasi, og Silvestri holder hvad han lover: Den handler mest om dig. Selvom jeg er på den grimme side af sølvbrylluppet, så var der mange genkendelig ting, jeg kunne relatere til. Alene beskrivelsen af det introverte menneske er fremragende. Der er mange smertefulde scener i den, og den kan ind imellem virke som en ubehagelig obduktion af livet, men man smiler også ind i mellem og glædes ved små detaljer. Der er fine kapitler, hvor der filosoferes over emner som musik og tid, og et stærkt tidsbillede af den dag, da Michael Jackson døde.

Man fornemmer klart, at det er en vigtig bog for Silvestri, og at den er skrevet i stor respekt for begge parter. Jeg kommer til at tænke på et interview med Bob Dylan, hvor han slet ikke kunne relatere til folk, der fortalte ham, hvor meget de nød hans album ‘Blood On The Tracks’, der tog afsæt i et brud med hans kone. “Hvordan kan man nyde så meget smerte?”, undrede han sig. Jeg nyder ikke smerten i denne bog, men jeg nyder sproget og stilen, fordi det er så godt skrevet. Den handler virkelig om dig og mig, men også om alt det vi ikke får sagt til hinanden.

Silvestri har lavet en Spotify playliste med sange, der relaterer til Lea og Christians historie. Den skal der lyttes til nu, mens jeg håber, at begge kommer godt videre!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter