0 kommentarer

Satans yngel af Sanne Munk Jensen

af d. 3. april 2011
Info
 
Sideantal

224

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-09849-5

 

Alma og Tobi skal have et barn. Det er planlagt og alting – men alligevel er det nærmest et chok for Alma da hun finder ud af at hun er gravid. Pludselig er hun ikke sikker på noget som helst – er det det rigtige hun har rodet sig ud i? Er Tobi overhovedet den rigtige mand? Kan hun finde ud af at være mor? Og skal hun følge Tobis opfordring til at kontakte sin far, som hun aldrig har kendt? Der er mange tanker og følelser at tumle med for Alma.

“Jeg ville ønske, at jeg aldrig var gået med på, at vi skulle have børn. Det var som en slags pyramidespil, som vi bare havde flirtet lidt med for at se, om det overhovedet kunne lade sig gøre, og nu fangede bordet bare.”

Veninden Trina, der allerede er mor, har tilsyneladende styr på alting og kommer med gode råd om alt lige fra køb af autostol og stofbleer (køb rigeligt!) til hvordan man får gang i parforholdet efter fødslen. Der er noget at leve op til – og Alma ønsker ikke at stå tilbage for Trina.

Vi følger Alma og Tobi under graviditeten, er med til fødslen, føler med Alma da hun har store problemer med at amme og må indse at “en god mor sidder ikke i brysterne”.

Bogen er skrevet i en frisk, ung tone, og holdt i et humoristisk sprog. Den tager fat på et evigt aktuelt emne: omvæltningen fra at være et par til at blive forældre. Den er både morsom og rørende, og slår fast, at det er helt i orden, ja faktisk normalt, ikke at være perfekt og gøre alting rigtigt. Som titlen antyder: det er ikke altid den rene idyl at blive forældre.

 

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter