0 kommentarer

Satans sommer af Kim Faber & Janni Pedersen

af d. 22. juni 2020
Info
 
Sideantal

413

Udgivet

2020

ISBN

9788740057928

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Lige siden makkerparret Kim Faber & Janni Pedersen debuterede med Vinterland (2019), har jeg set frem til, at der skulle komme en ny krimi fra deres hånd. Nu er den her, Satans Sommer, lige så forrygende og velskrevet som første bind.

Da en af Sandsteds førende advokater findes myrdet bliver Junker sat på sagen sammen med den kvindelige politiassistent Nabiha med libanesisk rødder, selv om han på det nærmeste er inhabil. I København bliver hans kone Charlotte, der er journalist, kontaktet af en whistleblower der sidder inde med oplysninger om den terrorhandling, der et halvt år tidligere ramte Kongens Nytorv. Charlotte forsøger at få hjælp fra sin mand, men da det ikke lykkes, kontakter hun i stedet hans gamle makker Signe. Medens Junker går og jokker rundt i Sandsted, udvikler tingene i København sig ret dramatisk

Bogen er et selvstændig bind i serien om Martin Junker og Signe Kristiansen, men når det er sagt, vil jeg på det varmeste anbefale at man læser Vinterland først, der er så mange tråde fra den som er viklet ind i Satans sommer, så jeg tror ikke man får det fulde udbytte af bogen hvis ikke man har den baggrundsviden med. Selv om det på mange måder er en meget klassisk krimi, der underholder nu og her, så er det også en af den slags krimier som sidder limet fast i hånden fra starten, og som er så godt som umulig at lægge fra sig, så rigtig god læselyst.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Politikens forlag, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter