0 kommentarer

Sangfuglen af Jan Roar Leikvoll

af d. 10. december 2018
Info
 
Sideantal

188

Udgivet

2015

ISBN

9788799202645

Originaltitel

Originaltitel ikke oplyst - oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen

 

Med forlaget Vild Maskines udgivelse af “Sangfuglen”, foreligger den norske forfatter Jan Roar Leikvolls fjerde, og sidste, roman nu på dansk. Forfatteren døde desværre i 2014, blot 40 år gammel.

“Sangfuglen” handler om drengen Jakoba, der vokser op i en by befolket udelukkende af kvinder. Der har været en samfundsmæssig revolution og alle mænd er blevet jaget på porten. De få der er tilbage bor på byens bordel, eller som jaget vildt i skovene. Jakoba er i al hemmelighed vokset op midt i alt dette, forklædt som pige. Men nu er han ved at blive en stor dreng og snart en mand, og hans mor er bange for, at det skal blive opdaget. Jakoba er begavet med et usædvanligt sangtalent og hans mor har derfor taget ham ud af skolen og sendt ham til sangundervisning hos byens legendariske sanglærer, Malinovskaja, og planen er, at han skal kastreres og derefter leve sit liv i byen som sanger og “kvinde”. Men det begynder at gå op for Jakoba, hvordan det hele hænger sammen, og han bliver desuden vild med pigen Tikva – men vil han nogensinde kunne have et forhold til hende?

Den navnløse by i det navnløse land, som Jakoba og hans mor bor i, er nok enhver hardcore 70’er-rødstrømpes drøm om det perfekte samfund. Virkeligheden, eller i hvert fald den virkelighed Leikvoss præsenterer sin læser for, er lige knap så perfekt. Det er som om byen er halv, på en eller anden måde. Som om der mangler noget. Men alligevel holder byens kvinder krampagtigt fast i at mænd kun kan bruges til avl, og ellers har de ikke noget formål, og derfor ingen adgang til byen.

Leikvoss skriver blændende godt. Han kan noget med sproget, og kan sige en hel masse, uden at sige noget direkte. Derfor skal man ikke lade sig narre af at bogen blot er på 188 sider, for historien er meget større. Der er så mange billeder og sproglige finurligheder, at det rækker langt ud over bogens beskedne format. Alene måden Leikvoss bruger Jakobas tamme sangfugl, er næsten det hele værd. Men ellers er det ikke en egentlig handling der præger romanen. Der sker da lidt ind imellem, men ellers handler det rigtig meget om at Jakob enten er hjemme hos sin mor, alene hjemme, eller går rundt i byen, og det er sådan set det. Men handlingen ligger forfatterens helt fantastiske evne til at skrive. Han kan få stort set ingenting til at blive til næsten alt.

Gennem hele fortællingen sidder man med en nej-nej-nej-følelse. Det hele er så forkert og går kun den forkerte vej. Indtil slutningen. Den er ikke optimal, men i situationen bliver det en JA-JA-JA-oplevelse.

Jeg kan ikke anbefale “Sangfuglen” nok. Dens levende sprog der står i skærende kontrast til den dystopiske verden det beskriver, og i den kontrast opstår en meget flot fortælling. I min verden blev det til en fortælling om, at vi i en tid hvor skellene mellem kønnene udviskes mere og mere, bliver nødt til at se og erkende de forskelle der er. At det er i forskellene at vi sammen bliver hele mennesker. Ikke kun i et evt. parforhold, men også som samfund. Fjerner vi det ene eller begge køn, efterlader det os halve og brudte.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter