0 kommentarer

Sangen om det blå græs af James Lee Burke

af d. 19. marts 2010
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

254

Udgivet

1997

ISBN

87-88589-69-2

Originaltitel

The Lost Get Back Boogie

 

Sjældent har jeg oplevet så meget whisky, så mange six-packs og så mange smøger, som i “Sangen om det blå græs”. Det er nærmest ufatteligt, hvordan de mennesker kan føre en bare nogenlunde normal tilværelse. Og det kan de jo så heller ikke…

Bogens hovedpersoner, Iry og hans ven Buddy, roder sig konstant ud i uføre. De har mødt hinanden i fængsel i Louisiana og historien begynder med Iry’s prøveløsladelse efter to års fængsel for drab – med selvforsvar som formildende omstændighed. Betingelserne for en prøveløsladelse var særdeles hårde dengang i 60’erne, hvilket kun gjorde det endnu vanskeligere for de løsladte at slippe bort fra det kriminelle miljø. Selv den mindste lovovertrædelse ville sende dem tilbage til fængsel.

Men Iry får med besvær tilladelse til at rejse til staten Montana, fordi han kender nogen, der vil tage ansvar for ham og give ham logi og arbejde.
Nærmere bestemt Buddys familie, som er hårdtarbejdende farmere, men desværre også ligger i krig med det meste af omegnens befolkning, pga. familiens forsøg på at få lukket områdets største og mest forurenende arbejdsplads.

Buddy har siddet inde i fem år for at være det forkerte sted i besiddelse af en joint eller noget i den retning – altså nærmest et justitsmord! Det har da også fået hans liv til at krakelere og hans misbrug af sprut og stoffer går helt over gevind. Og da Iry så begynder at bolle med hans ekskone går det selvfølgelig rigtig galt!

Jeg tror næppe, der findes bedre beskrivelser af livet blandt samfundets tabere i sydstaterne og midtvesten i 60’erne. Burke registrerer og beskriver som altid ved hjælp af alle sanser!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter