0 kommentarer

Samtaler med fremmede. Essays og andre tekster 1967-2017 af Paul Auster

af d. 17. maj 2020
Info
 
Sideantal

386

Udgivet

2020

ISBN

978-87-11-91592-9

Originaltitel

Talking to strangers (på dansk ved Rasmus Hastrup)

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Denne anmelder er overordnet begejstret for Paul Austers bøger.

Faktisk så begejstret, at jeg har læst alle hans bøger på nær en enkelt, som jeg stadig har til gode.

Faktisk så begejstret, at jeg håber Auster en dag vinder Nobelprisen i litteratur.

Derfor var det også oplagt, at jeg nu har kastet mig over seneste skud på stammen, en bog, der har fået den noget lange titel ”Samtaler med fremmede. Essays og andre tekster 1967-2017”.

Som den opvakte læser sikkert har gættet, så er dette en samling af tekster fra de seneste 50 år.
44 tekster er der i denne bog. Alle teksterne er skrevet på Austers gamle skrivemaskine, som er fremstillet i DDR, faktisk er alt hvad Auster nogensinde har skrevet blevet til på lige netop denne skrivemaskine.

Alt fra politiske tekster om f.eks. hjemløshed, om 11. september 2001 i New York, hvor Auster selv bor, men også tekster om den sammenhæng forfatteren ser mellem fodbold og krig. Disse tekster garneres med portrætter af andre kunstnere, som Auster holder af, f.eks. forfatterne Edgar Allan Poe og Samuel Beckett, men også den nutidige filminstruktør Jim Jarmusch. Desuden indeholder bogen også en takketale ved modtagelsen af en spansk litteraturpris, en tekst om Austers skrivemaskine og en tekst med tanker ved en demonstration foran Brooklyn Museum – men også andre tekster.

Der er ingen tvivl om, at Paul Auster er en fremragende forfatter, teksterne er gode og relevante og forfatteren er intelligent og kan sit håndværk.

Når jeg ikke er helt oppe at ringe i det røde felt over denne bog er det fordi det samlede indtryk, som denne bog efterlader er en smule rodet. Der er ganske enkelt for lidt sammenhængskraft, ikke helt nok, der binder teksterne sammen til et fuldstændigt helstøbt værk, som en bog bør være. Teksterne stritter med andre ord ud i alle mulige retninger og der bliver ikke rigtigt bundet en fin sløjfe.

Når det er sagt må jeg også sige, at de enkelte tekster i sig selv er rigtig gode og enhver inkarneret Auster-fan vil have stor fornøjelse af at læse denne bog, den hører ligesom til i samlingen.

Fra essayet “Historien om min skrivemaskine”:
“Vi har været sammen i mere end et kvart århundrede nu. Hvor end jeg har været, har min skrivemaskine været med. Vi har boet på Manhattan, nordpå i staten New York og i Brooklyn. Vi har rejst til Californien sammen og til Maine og Minnesota og Massachusetts, til Vermont og Frankrig.
I samme tidsrum har jeg haft hundredevis af blyanter og kuglepenne. Jeg har ejet flere biler, flere køleskabe og har boet i adskillige lejligheder og huse. Jeg har slidt bunker af sko op, har måttet kassere flere armladninger trøjer og jakker, har mistet eller efterladt armbåndsure, vækkeure og paraplyer. Alting går i stykker, alting bliver slidt op, alting mister sin brugbarhed til sidst, men skrivemaskinen er her stadig. Det er den eneste ting, jeg har i dag, som jeg også ejede for seksogtyve år siden. Om kun et par måneder har den været hos mig i præcis halvdelen af mit liv.
Den er skrammet og forældet, et relikvie fra en tid, der hastigt forsvinder fra erindringen, men den forbandede ting har aldrig svigtet mig. Selv nu, mens jeg genkalder mig de ni tusind fire hundrede dage, vi har været sammen, står den foran mig og fremstammer sin gamle, velkendte musik. Vi er på weekend i Connecticut. Det er sommer, og morgenen udenfor vinduet er varm og grøn og smuk. Skrivemaskinen står på køkkenbordet, og mine hænder er på skrivemaskinen. Bogstav for bogstav har jeg set den skrive disse ord.”

Bog modtaget som anmelder-eksemplar fra forlaget

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter