0 kommentarer

Sammen og hver for sig – og andre noveller af Virginia Woolf

af d. 28. oktober 2015
Info
 
Sideantal

206

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7174-020-2

Originaltitel

A Haunted House - The Complete Shorter Fiction

Udgave

1. udgave

 

“Sammen og hver for sig” er en samlet udgave af alle Virginia Woolfs noveller, hvilket blev til 19 styks. Spøjse, finurlige og til tider abstrakte noveller. Der er fortællingen om en mand, der langsomt får forandret sin livsbane fuldstændig idet han finder et smukt stykke glas på stranden. En anden beretter om en plet på væggen; en plet, der umiddelbart forekommer ubetydelig, og som dog alligevel kan få hjemmets beboer til at undres, og som foretager mange tanker omkring den. Samtaler fra en botanisk have, blandt folk der erindrer fortiden, mens andre drømmer om fremtiden. En anden handler om en mand, der har mistet sin kone, og pludselig opdager helt nye sider af hende gennem hendes efterladte dagbog.

Dette er mit første bekendtskab med Virginia Woolf som forfatter, og for mig var det nok lidt en blandet fornøjelse. Enkelte noveller var jeg ganske begejstret for, mens andre simpelthen ikke gav den store mening for mig, eller syntes for langtrukne. Man tages mange gange med ind i en tankestrøm, og idet tanker ofte er flyvske bliver nogle af novellerne det også. Af og til sad jeg i hvert fald tilbage med en følelse af ikke helt af have forstået hvad der lige var foregået, efter endt læsning af en novelle. Det blev simpelthen for abstrakt til mig.

Novellerne er skrevet over en længere tidsperiode, hvilket man tydeligt kan fornemme. Sproget udvikler sig, emner ændres, og historierne kædes ind imellem sammen med andre skrevet i samme periode. Jeg kunne bedre og bedre lide novellerne som bogen skred frem, for mig blev emnerne og fortællingerne mere livlige og relevante. Den første fortælling sagde mig meget lidt, men samlingen blev rundet af med en håndfuld rigtig fine noveller, hvilket gjorde at jeg sidder tilbage med positive tanker når det kommer til novellesamlingen som helhed.

Lån bogen på biblioteket

 

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter