0 kommentarer

Sagen Collini af Ferdinand Von Schirach

af d. 28. december 2012
Info
 
Sideantal

163

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-12789-8

Originaltitel

Der Fall Collini

 

En lille bog med en stor historie. En foruroligende stemning lægger sig fra første side over læseren, og har man tidligere stiftet bekendtskab med von Shirachs “Skyld” og “Forbrydelser” ved man, at der venter noget stort.

Den italienske indvandrer Fabrizio Collini har boet i Tyskland i 34 år og passet sit arbejde upåklageligt. Vi møder ham på et luksushotel, hvor han netop har skudt en 85-årlig mand, sparket hans hoved til ukendelighed og nu venter på at blive anholdt.

Collini vedkender sig mordet, og den unge forsvarsadvokat Caspar Leinen får tildelt sagen. Snart viser det sig, at Caspar i sin ungdom kendte offeret, der dengang var som en reservebedstefar for ham. Han fortæller sin klient dette og forventer at blive sat af sagen, da han ikke kan betegnes som uvildig.

Til alles overraskelse vil Collini gerne beholde den unge Caspar som advokat, og Caspar må nu kæmpe to kampe: kampen for at Collini får den mildest mulige straf for et mord han indrømmer at have begået, og en kamp for at finde ud af, hvorfor Collini har myrdet hans reservebedstefar.

I klemme kommer også hans følelser for ungdomsforelskelsen Johanne, der er barnebarn af den myrdede, og snart viser det sig, at der ligger en grum historie bag, hvorfor Collini har myrdet den gamle mand.

Ferdinand von Shirach er selv forsvarsadvokat og formår på fantastisk vis at sætte ord på følelser og mennesker, der gør at man konfronteres med ens egne moralbegreber og 100 % kan sætte sig i såvel offer som forbryders sted.

Stor fortællekunst.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter