0 kommentarer

Sagaen om Isfolket 45: Legenden af Margit Sandemo

af d. 25. september 2010
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

248

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7677-099-0

Originaltitel

Legenden om Marco

 

Vi nærmer os nu slutningen på hele den lange historie om Isfolket.
Denne bog handler om at Marco skal tilintetgøre Lynx, Den Store Afgrunds vogter.
De fem udvalgte er nu kommet ind i Isfolkets dal og tager kampen op mod de sidste fem onde ramte og Lynx og til sidst står overfor det område, hvor gryden er gravet ned, men forhindret i kraft af at det syder og bobler i grå nuancer.
Men historien er blevet tyndere og tyndere og for at være ærlig synes jeg godt at Margit Sandemo kunne have gjort denne bog et par kapitler længere og så have ladet Gabriel, Tova, Ian, Nataniel og Marco finde gryden med ondskabens vand, så Shira kunne blande det op med det klare vand og så ladet hele slægten mødes igen i næste bind.
Men nej, nej vi skal absolut have en hel bog mere om deres kamp mod den onde Tengel og jeg er personligt begyndt kraftigt at overveje at springe bind nummer 46 over og så bare få den allersidste bog med.

Jeg synes også at den var alt for rodet, i og med at historien lige pludselig tager et spring tilbage i tiden, til Marcos barndom og ungdom inden han dræbte Ulvar, og den første tid sammen med forældrene og vi skal høre nogle højst urelevante ting om Jesus og kristendommen.
Noget andet irriterende var at forfatteren bruger det at en af de almindelige skal finde ud af hvem Lynx virkelig er, til at vi skal høre mere om Christa og Linde-Lous kærlighed.

Derfor får denne bog kun 2 stjerner. Noget jeg aldrig før har givet en Isfolket-bog, men jeg tror at Margit Sandemo selv var ved at miste modet da hun skrev bog nr. 45 og det kan mærkes i denne tynde handling.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter