0 kommentarer

Sagaen om Isfolket 24: I jordens dyb af Margit Sandemo

af d. 3. august 2009
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

284

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7677-075-4

Originaltitel

Djupt i jorden

 

”I jordens dyb” er bog 24 i sagaen om Isfolket som er på i alt 47 bind. Denne bog handler om Anna Maria Olsdatter som pludselig står alene efter forældrenes død. Anna Maria er ellers tilbudt at bo hos de andre grene af familien, men hun foretrækker at klare sig selv. Hun søger en stilling som lærerinde i det lille minesamfund Ytterheden, hvor hun skal undervise minearbejdernes børn. Det er dog en hård tid hun går i møde for det er absolut ikke alle der er glade for at hun kommer og vender op og ned på det lille samfund. Anna Maria møder en mand som hun tidligere var meget betaget af og hans familie har en helt speciel dagsorden med den unge, naive og også velhavende kvinde.

I denne bog “hører” vi endelig igen lidt til “den onde Tengel” og spændingen for hvordan hele denne lange saga skal udvikle sig øges. Beskrivelsen af det lille samfund Ytterheden er rigtig god og jeg levede mig hurtigt ind i historien, som altid glæder jeg mig til at læse næste bog i serien.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter