0 kommentarer

Sagaen om Isfolket 17: Dødens Have af Margit Sandemo

af d. 14. juli 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

261

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7677-068-6

Originaltitel

Dödens Trägård

 

Daniel Lind af Isfolket tager til Nenetsernes land for at finde sine fjerne slægtninge og det barn Vendel efterlod deroppe. Det viser sig at Shira, Vendels datter, er en af de særlige indenfor isfolket, ikke ramt men udvalgt som blandt andet Villemo før hende.
Shira er en afskærmet pige. Hendes mor døde i barselsseng, hendes far blev som vi tidligere i serien læste, smidt tilbage til der han kom fra (da han havde opfyldt sit formål) og landsbyen hun bor i har aldrig set en som hende før. Både hendes magiske evner, samt den aura der ligger over hende. Daniel finder snart ud af, at Shira har en opgave at fuldføre i Taran-gai, og den opgave bliver en som kun er gennemført en enkelt gang af den onde Tengel og ingen andre selvom mange har forsøgt.
Opgaven består i en række opgaver på en tilknyttet klippeø, som er af den ene underlige slags efter den anden, og man forstår godt hvor velsignet og forbandet Shira på en gang er og har været.
Jeg kan lige så godt indrømme det. Jeg er ikke fan af denne bog i serien. Der bliver for det første strøget let hen over, hvordan Daniel når til nenetsernes del af verden. Der bliver indikeret at det er en historie, der er værd at fortælle, men fortalt bliver den ikke og det gør det lidt utroværdigt for mig. Jeg ved godt, at de andre bøger har fyldt de der 260 sider, men ville det virkelig skade at udforske rejsen og måske overskride den sædvanlige kvote af sider? Det havde måske bidraget med noget værdifuldt.
Noget andet er, at jeg så lidt kan lide Shira. Hun er så engleblid og alt muligt, at jeg personligt ikke kan mærke eller lide hendes karakter. Selv hendes fejl er perfekte. Jeg kan simpelthen ikke tage hende seriøst. Hun virker hul. Men andre læsere af serien, som mener at jeg tager fejl, er velkommen til at sende en anmeldelse ind og argumentere for noget andet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter