0 kommentarer

Sagaen om Isfolket 16: Alrunen af Margit Sandemo

af d. 14. juli 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

252

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7677-067-9

Originaltitel

Galgdockan

 

Vi er nået til Ingrid i Isfolkets saga, og hun er hårdt ramt. Svovlgule øjne og et temperament som er en af Isfolket værdig. Ingrids forældre ved ikke hvad de skal gøre ved piger, for hun er intelligent nok til at stille selv den skarpeste hjerne i dårligt lys. Så hun vokser op, godt nok under Ulvhedins bekymrede blik og vejledning, men selvom hun ønsker at være god er det tydeligt svært for hende at bekæmpe ondskaben inde i sig.
Da Dan Lind af Isfolket kommer til Norge fra Sverige, hvor han har studeret under kendte videnskabsmænd, er det med intentionen om at studere den norske fjeldflora. Dan får den geniale ide at tage til Isfolkets dal for at indsamle flora og Ulvhedin samt Ingrid vil med – fordi der muligvis er en lillebitte chance for at finde alrunen. Den selvsamme Alrune som Kolgrim tog med sig i døden i selvsamme Isfolkets dal.
At Ingrid vil med er Dan ikke meget for, men med Ulvhedin som vejleder går det nok, tænker han. Ingrid har fundet Isfolkets skat. Den store samling af heksemidler som blev indsamlet gennem slægten, startende med Tengel den gode. Skatten tænder ilden i både Ulvhedin og Ingrid, en bivirkning den har haft på andre af de ramte i slægten. Jo nærmere Dan, Ulvhedin og Ingrid kommer den fordømte dal, jo mere wacko bliver de to ramte og jo mere eksperimenterer de med midlerne. Desværre. For Ingrid får listet et elskovsmiddel i Dan, og det går som det nu må.
Der er en del handling i denne bog, en del mere end normalt og det er ganske spændende at læse med om end jeg personligt var liiiiiidt træt af den blomstrende beskrivelse af Ingrids og Dans dyder. Men okay, for en serie der startede som meget triviallitteratur. så er det vel at forvente at man finder fragmenter af genren hist og her 😉

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter