0 kommentarer

Sagaen om Isfolket 1: Troldbunden af Margit Sandemo

af d. 27. april 2007
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

284

Udgivet

2006

ISBN

87-7677-034-6, 978-87-7677-034-1

Originaltitel

Trollbunnen

 

Endelig er den 47 bind lange “Sagaen om Isfolket” blevet genudgivet og heldigvis også til en overkommelig pris. Hvilket egentligt siger sig selv; vil du have nogen til at købe alle 47 bøger, så må du hellere gøre det økonomisk rentabelt, ikke sandt?

”Sagaen om Isfolket” starter med “Troldbunden” der tager sin begyndelse i et pestbefængt Norge i 1581. Silje, en sekstenårig forældreløs pige, strejfer rundt på jagt efter mad og ly. Hele hendes familie blev udryddet af pesten og nu har hun kun sig selv. I en by, hun sneg sig ind i for at finde føde finder hun en lille pige, som ligger ved siden af sin mor der er død pga. pesten. Silje har et stort hjerte og hun tager den lille pige med sig på vej ud på landet igen. I en skov uden for byporten hører hun barnegråd og mod bedre vidende og voldsom overtroiskhed undersøger hun sagen og finder en lille nyfødt dreng, som en ulykkelig mor har forladt til den ganske død. Silje er kun en stor pige selv, men menneskekærlig som hun er, tager hun også den lille med sig på sin videre færd.

Det lille selskab starter med at redde en smuk ung mand mod at få ly og kost og her starter sagaen så, for Silje vej er tilfældigvis krydset Isfolkets. Isfolket er en mørk legende fortalt på Siljes hjemegn, om en mand der indgik en pagt med djævlen selv, for mange år siden for at overleve. Manden hed Tengel og det siges at han er trolddomskyndig.

Med denne legende skydes en meget spændende historie i gang. Selvom man har lyst til at slå Silje for at være himmelråbende naiv fra tid til anden, så er hun dog hamrende godt portrætteret og den mystiske mand hun møder først i historien er ligeså. Det fænger voldsomt hurtigt, hele ideen om legenderne og stemningen i bogen. Ja den kan være lidt underlødig fra tid til anden, men det bør lægge forfatteren til last. Læs den og undr dig højlydt over at Margit Sandemo kunne skrive denne vitale og medrivende saga mellem 1982-1989, da hun var 58 år gammel.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter