0 kommentarer

Sagaen om edsbrødrene af Lars-Henrik Olsen

af d. 14. februar 2017
Info
 
Sideantal

268

Udgivet

2002

ISBN

87-12-03885-7

Originaltitel

illustreret af Johannes Bojesen

 

Lars-Henrik Olsen kaster sig her ud i et sympatisk projekt. Han vil gendigte Fostbrødrenes saga, give den en ansigtsløftning og gøre den mere tilgængelig. Mere læsevenlig, uden på nogen måde at omskrive sagaen, eller ændre i dens indhold. Tidligere udgivne islandske sagaer er fantastiske men reelt ret svære at komme igennem, hvor Olsens udgave er væsentligt lettere at tilgå. Olsens ‘fordanskning’ af heltekvadene er særligt vellykket, med indbyggede forklaringer af enkelte begreber hvis betydning ellers ville gå tabt. At forklaringerne indbygges i teksten uden at forstyrre er nok Olsens største præstation.

I en islandsk saga introduceres alle personer via deres ophav, og det er tit ret vidtforgrenede slægter der opremses. Det bremser læsningen og dræber dynamikken. Her har Olsen barberet ned i skildringen af hver figurs slægtstræ. Sproget er der arbejdet grundigt med, det er gjort mindre trægt, mindre gammeldags, uden at give køb på integriteten.

Historien handler om de to drenge Tormod og Torgejr, et par vildbasser, der i dag ville have haft diagnoser nok til at dække hele alfabetet. Torgejr er kun tretten år gammel da hans far bliver dræbt og Torgejr selv må søge blodhævn. Sagen kan stoppe her forudsat drabsmanden betaler mandebod, men da det sjældent sker, er der kun én vej for at genoprette familiens ære: drabsmanden må lade livet. Intet under at der på et hvilket som helst tidspunkt var gang i diverse slægtsfejder på øen.

Der bliver ikke betalt mandebod og Torgejr får sin mandehævn. De to drenge er uadskillelige, de blander blod og er nu bundet af deres ed. Indtil Torgejr end dag i rent hovmod stiller sin blodsbror det hypotetiske spørgsmål, om hvem der ville gå ud som vinder i en dyst imellem de to. Selvom spørgsmålet ikke direkte bryder deres ed, gør det at de ikke længere kan være venner. Tormod rejser væk. Han er dog stadig forpligtet til at hævne alle anslag imod den drabsglade Torgejr som absolut ikke mangler fjender.

Torgejr hærger nu island rundt og kapper blandt andet hovedet af en intetanende hyrde fordi hyrden ‘stod så godt for hug’. Han ville have været et fund for Hells Angels.

Det kan anbefales at læse sagaen i ét hug. Pauser bryder læsningen op, det kan måske sagtens gå med en roman eller en krimi, men ikke med sagaen her. Den skal man pløje sig igennem for at holde fokus.

En læser der er til islandske sagaer bør falde godt til her. Samme gælder for læsere af vikinge- og middelalderromaner.

Yngre læsere der overvejer at kaste sig ud i sagaernes verden bør starte her.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter