0 kommentarer

Safrankøkkenet af Yasmin Crowther

af d. 16. april 2007
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

198

Udgivet

2006

ISBN

87-7714-763-4

Originaltitel

The Saffron Kitchen

Udgave

1.udgave

 

Grunden til at jeg gerne ville læse denne bog, var omslagets layout. Der er nogle bøger der skiller sig ud fra mængden i form af størrelse eller det billede der er udenpå og denne var en af dem. Bogens omslag gjorde, at jeg allerede da jeg sad med den i hånden, drog en masse slutninger om hvilken type bog det var og at jeg godt ville kunne lide den.

“Safrankøkkenet” handler om to kvinder og de rødder de har. Maryam og Sara. Maryam er en iranskfødt kvinde, der flyttede til England da hun var i starten af 20’erne og byggede en familie op med engelskfødte Edward. Hun har altid længes efter sine rødder i Iran, men har før nu ikke kunne vende tilbage, på grund af det brud i familien der fik hende til at rejse i første henseende.

Sara er Maryams voksne datter. Hun er gift med Julian og er lykkelig sammen med ham. Da Said, Maryams søstersøn kommer til England for at bo hos Maryam og Edward, sætter hans tilstedeværelse gang i en masse følelser fra både Saras og Maryams side. Maryam fordi hun længes hjem til sin familie og fødested og Sara fordi hun i forløbet med at lære Said at kende og få ham til at holde af hendes by, begynder at indse at rødder ikke er det værste man kan have.

Det er en bog om mor-datterforholdet og det at være iraner i et vestligt land, hvor et iransk pas betyder fremmedgørelse og terrorfrygt. Maryams fortælling er både skræmmende realistisk og eventyrlig, fordi Iran netop har været et lukket land for vesten tidligere.

Efter en knoldet start hvor hovedpersonerne lanceres og deres historie begynder, kommer der fart over feltet, mens Maryam er i Iran og fortsætter den historie hun efterlod der. Er du til bøger som Monica Alis “Brick Lane” – så er “Safrankøkkenet” ikke til at komme udenom.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter