0 kommentarer

Særskilte Stillinger af Marianne Larsen

af d. 21. marts 2009
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

62

Udgivet

2008

ISBN

978-87-21-03434-4

 

Marianne Larsen er jo en erfaren forfatter, med rigtig mange romaner og digtsamlinger i bagagen. Jeg har haft stor fornøjelse af flere af hendes romaner, men dette er mit første møde med hendes lyrik.

“Særskilte Stillinger” er en lille, handy sag, med gule og røde pangfarver på forsiden.

Der er ét digt på hver side (med en enkelt tosidet undtagelse), 55 digte i alt. De er generelt ret korte, nogen kun et par linier, men sådan cirka her ophører det enkelte og overskuelige også 🙂
Temaerne er bl.a. det moderne liv, og dets genvordigheder, og der er nogle fine små digte som

‘Stilhedsbebuder
Du behøver ikke at opgive navnene på skikkelser,
der duver i støvregn.
Du har tysthedsfrihed til udtrykkelig tien stille.
Du ved hvornår gader og veje og stier stilheder frem for sig, hvor færdende uden underfundige smilomkring læben ikke mere findes.’

Men en del af dem er så ordblomstrede og snirklede, at jeg har meget svært ved at sætte billeder og følelser på hvad digtet egentlig overhovedet handler om (såsom ‘Ingen’)… Det er nærmest som om digtenes interne dele konstant støder sammen og nægter sådan uden videre at lade sig udrede igen.
Så tre stjerner for fine digte som f.eks. ‘Hjælpe-entusiast’, ‘Kærlighed er en flot vane’ og ‘Hyklerikye’
men ikke mere, for i hvert fald for denne, trods alt let trænede digt-læser – er en del af digtene lidt for utilgængelige.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter