0 kommentarer

Så gik der tid med det af Peter Bogason

af d. 15. marts 2018
Info
 
Sideantal

247

Udgivet

2018

ISBN

978-87-93383-53-1

Udgave

1. udgave

 

I “Så gik der tid med det” følger vi fem forskellige personer, der på mere eller mindre tilfældig måde krydser hinandens spor. Den unge kvinde, Stine, studerer på Politologisk institut og arbejder som studenterhjælp på et universitetsblad. Hun møder det liberale folketingsmedlem, Thomas, på et diskotek, og de ender i hendes seng. Stine har slået op med sin kæreste Jesper, der på klammeste vis har efterladt et vækkeur med kamera og mikrofon i Stines soveværelse, så han kan sidde to etager over Stines lejlighed og følge med i aktiviteterne.

Thomas bliver udnævnt til ny uddannelsesminister dagen efter, og hans ministersekretær, Henriette, som vi også følger, får nok at se til, da ministeren modtager en trusselsmail.

På Politologisk institut følger vi ligeledes Helle, der er professor og leder af instituttet. Hun er aktiv på datingsider og blandes også ind i historien med de andre fire personer.

Jeg var egentlig udmærket underholdt gennem bogens 247 sider. Metoden med de skiftende fortællere virker fint, især når vi ser samme episode fra to forskellige personers synsvinkel. Peter Bogason har selv afsluttet en karriere som Professor, så han har helt sikkert et godt kendskab til Universitets miljøet. Samtidig er det også ganske fint beskrevet, hvorledes en minister sidder indeklemt mellem sit partis politik og embedsmændene i ministeriet.

Alligevel sidder jeg tilbage med en lidt ambivalent følelse. Skiftet mellem den nogen gange højtravende akademiske tone og den noget lavere og platte netchat, kommer til at virke trættende i længden. Det ene øjeblik føler jeg, at bogen henvender sig til akademikere, for det næste at minde om en ungdomsbog, der skal forklare mig diverse netforkortelser, som jeg allerede har glemt igen. Ligeledes mister historien noget flow, når vi indimellem skal høre om bipersoners liv og deres kærlighedskvaler. På en måde gaber historien over for meget, så man sidder tilbage med en eftersmag af, at det hele er lidt ligegyldigt. Titlen lever egentlig lidt op til den fornemmelse jeg sidder med lige nu.

En noget blandet fornøjelse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter