0 kommentarer

Rystet spejl af Søren Ulrik Thomsen

af d. 7. september 2016
Info
 
Sideantal

56

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-13096-6

Udgave

2. udgave, 3. oplag

 

Søren Ulrik Thomsen (født 1956) udgav digtsamlingen ”Rystet spejl” i 2011 efter at have forholdt sig ganske tavs på den litterære front i 9 år.

Bogen består af 42 digte, der kredser om det dystre emne, at vi selv, og alle dem vi holder, af skal dø (og som Albert Camus sagde, så gør døden sådan set tilværelsen lidt absurd). Digte handler dog også om de værdier, der gør livet værd at leve – selvom det sandt at sige er deprimerende at tænke på, at alt er forgår med tiden.

Digtene handler også om, hvilken betydning det har for vores tilværelse (eller livskvalitet), at døden på et tidspunkt rammer os alle, uanset hvor stærkt man så måtte være imod at skulle stille træskoene. Jeg vil også mene, at digtene handler om den menneskelige forfængelighed, og om hvor desillusioneret man kan blive, hvis man først begynder at tænke over, hvor hæslig og nederdrægtig verden kan være.

Selvom de 42 digte handler om tunge og dystre emner, er det alligevel en digtsamling, der både indeholder håb og som viser læseren, at verden sagtens kan være et smukt sted, og at det på den lange bane kan betale sig at være taknemmelig over, at man er til i verden, og at der er vidner til ens liv.

Digtene i ”Rystet spejl” er oftest skrevet i et nøgternt sprog, hvor forfatteren ikke anvender meget billedsprog.

Den skrivemetode fungerede rigtig fint for denne læser, for uden billedsproget fremstår digtene mere rene og klare, og budskabet går tydeligere igennem, når der ikke er metaforer. Digtene går – så at sige – rent ind hos læseren og sætter sig det solide aftryk, som jeg antager, at forfatteren har ønsket sig.

”Rystet spejl” er efter min mening en af Søren Ulrik Thomsens stærkeste digtsamlinger.

Bogen er reflekterende og sætter ord på tanker og følelser, som rumsterer i de fleste mennesker, når man tænker over tilværelsen, døden og det at blive ældre. Jeg synes, at Søren Ulrik Thomsen har ramt plet med sine digte, der nok er alvorlige, men som også er både eftertænksomme, velovervejede og skrevet af en forfatter, der har haft en helt klar ide med denne digtsamling.

”Rystet spejl” er en forfinet digtsamling (det er positivt ment), der lyser op og kaster skygger. En digtsamling, der har sine melankolske sider, men som er meget, meget læseværdig – og som sagt er en af forfatterens allerbedste digtsamlinger.

Bogen skal kort sagt læses – og også gerne genlæses fra tid til anden, det er et lille mesterværk fra Søren Ulrik Thomsens hånd, vi her har med at gøre.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter