0 kommentarer

Russernes drømme af Vibeke Sperling

af d. 10. juni 2015
Info
 
Sideantal

270

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-17087-0

 

“Russernes drømme” er en bog, der indeholder journalisten Vibeke Sperlings personlige beretning om nyere russisk historie, især perioden efter murens fald.

For de fleste danskere fremstår Rusland som et diktatur, hvor der ikke er åbenhed, hvor præsidenten stædigt holder fast på sine egne synspunkter og som et land, hvor det forekommer vanskeligt, at se hvordan landet skal komme videre hen mod et reelt demokrati med lige rettigheder og muligheder for alle.

Vibeke Sperling beretter om hvordan verden ser ud set med russiske øjne.

For russerne ser det ud som om, at Vesten ydmyger Rusland og negligerer landets interesser ved, at udelukke Rusland fra EU og Nato.

I “Russernes drømme” beskriver Sperling hvordan det i virkeligheden er præsidenten selv, der holder landet i et jerngreb og hvordan det politiske klima er forgiftet i en sådan grad, at styret ikke har problemer med at taget livet af politiske modstandere som politikeren Boris Nemtsov.

Udover at fremstille Rusland som landet reelt er, giver Sperling også bud på hvordan det vil være muligt for Rusland at komme videre i teksten og blive et reelt demokrati, hvor der ikke er valgfusk og hvor borgerne får deres rettigheder tilbage.

Bogen berører et meget spændende og væsentligt emne og formår også at give et ganske udmærket billede af, hvordan Rusland anno 2015 ser ud.

Det er spændende læsning på mange måder, men bogen har et meget væsentligt problem, og det er, at den er skrevet i et endog meget kluntet og tungt sprog.

Derudover er der en del gentagelser, jeg tør næsten ikke tælle hvor mange gange ordene “annekteringen af Krim” er anvendt – men det er godt nok en del gange kan jeg hilse at sige.

Det kluntede, tunge sprog betyder, at bogen blev særdeles tung at komme igennem – i en sådan grad så jeg overvejede at droppe bogen inden jeg var nået til sidste side.

“Russernes drømme” får 3 stjerner for et spændende emne og fordi forfatteren tydeligvis kan sit kram – men sproget trækker så meget ned, at jeg efter endt læsning sidder med en følelse af irritation i maven over, at en journalist har valgt at skrive i et så uhensigtsmæssigt sprog.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter