0 kommentarer

Rummet af Ide Hejlskov

Info
 
Sideantal

87

Udgivet

2012

ISBN

978-87-994150-2-1

 

Autre selv har en undertitel “Forlaget for utilregnelig litteratur”
Og det er bestemt ikke at tage munden for fuld, at postulere dette om ‘Rummet’.

Bogen er inddelt i tre hovedafsnit: Kældermentalitet, Anelser og Perspektiver. Jeg kom straks til at tænke på Freud og hans inddeling af personligheden i Id, Ego og Super Ego, men denne perspektivering viste sig at være for letkøbt.
Vi har ikke at gøre med niveauer i sindet, men i stedet er metaplanet om skabelsen: Skabelsen af litteratur, skabelsen af et nyt jeg, skabelsen af verden, skabelsen af et nyt individ, skabelsen af en ny bevidsthed, genskabelsen.

Skabelsesmæssigt er vi i Kældermentalitet i en noget mindre målestok:

“Du spænder ganespejlet, kniber luftrøret sammen og puster luft ud gennem munden, mens tungen ligger og presser lidt mod tænderne i undermunden og læberne er buede. Læberne åbnes mere for at udtale æ’et og tungen hæves for ved udtalen af l’et at blive presset mod ganens loft, den slås ned igen og munden åbnes for at sige erlyden hvor der pustes luft ud. Nu kommer du vist for godt i gang. Hvad mener du? Ja, hvad skal den underlige fonetiske beskrivelse af kælder gøre godt for?”

Som læser formoder jeg, at den fonetiske beskrivelse skal det samme som de andre mærkelige dialoger skal. De skal få os til at stoppe op. Reflektere. For hvad er det egentligt vi har med at gøre? Er det en hovedperson, der gennemlever et liv, først i selvvalgt isolation, siden mere åbent og til sidst endnu engang ensomt? Eller skal bogen i virkeligheden læses bagfra – som livet skal forstås?

Lever karaktererne først ensomt, i moderens livmoder uden kontakt med andre. Og dog med om ikke forståelsen så accepten af alt det omkringliggende. Siden med en større og større berøringsflade, som dog giver anelser om, at der er så meget andet derude. Ting, der ikke kan begribes. For til sidst at leve i selvvalgt isolation. Ude af stand til at kapere og fordøje de mange indtryk og tanker som omverden byder på.

Omfangsrigt er ‘Rummet’ en lille, overskuelig sag. Kvalitativt er den alt andet (Autre = andet (på fransk)).
Jeg var tvunget til enten at forkaste bogen som uforståeligt sludder. Eller til at læse. Stoppe op. Reflektere. Læse. Stoppe op. Reflektere. Læse..
En ting er sikker. Jeg har ikke læst ‘Rummet’ for sidste gang, for som i et surrealistisk billede er der nyt at finde ved hvert nyt glimt.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter